Grill Amok.dk

Udbenet kylling a la sommerfugle kylling

At udbene en en kylling næsten 100% er ikke så svært, som du måske tror.
Men er du usikker på det 1. gang så køb en billig kylling at øve dig på.
Og husk …hellere bruge 10 minutter mere på arbejdet end ærgre dig bagefter.
Jeg har prøvet at lave en billedbog på hvordan du gør.
Jeg måtte dog selv både udbene og fotografere på samme tid så enkelte af billederne viste sig at være lidt uskarpe.
Håber dog du kan se, hvad jeg beskriver i dette indlæg.
Vil du se billederne lidt større …så klik på dem og de popper op i fuld størrelse )

Jeg valgte en lille kylling på 1200 gram til opgaven ( vi er jo kun 2 i husstanden):

Start med at fjerne vingerne her
 
Vend kyllingen om og skær først gumpen af

Læg derefter et snit ved siden af rygraden, og skær hele vejen ned
 
Læg samme snit i den anden side og skær også den væk.
Hvis du oplever du får svært ved disse snit, så brug en transersaks

Nu skal resten af benene fjernes.
Først dem fra rygsiden

Derefter tager du knoglerne, der sidder nede ved benene ud… (billedet blev lidt utydeligt, så se hvor pilen viser)

Nu mangler brystben og brusk
Tag en side af gangen og gå stille frem

Nu ser den sådan ud efter benene er væk i den ene side (venstre)
Husk også “ønskebenet”

Og sådan når du er færdig
Det “løse stykke brystkød i hver side samler du ind mod midten

Nu er du næsten i mål
Men husk at gemme “affaldet”
Det kan jo koges af og blive en lækker sauce eller bruges som suppe 😉

Du kan vælge at samle lårene lidt og give kødet lidt krydderi og olie
Eller du kan lave en endnu mere saftig kylling, ved at komme friske krydderurter og smør ind under skindet.
Du kommer ind på bryststykkerne sådan
 
Og i lårene sådan

Jeg valgte at lave en fyldning af lige dele ramsløg og smør.
Men du kan også bruge persille, basilikum og andre krydderurter eller bruge BBQ smør.
Jeg brugte:
75 Gram ramsløg
75 gram blødt saltet smør
½ tsk god salt
Først blev ramsløgene skyllet, tørret og klippet i mindre stykker, og kom defter i min multihakker
 
Derefter hakket og så kom jeg ½ tsk salt og smør i
 
Det blev rørt til en cremet masse, og hældt i en tyllepose

Og derefter blev det presset ind i lår og bryst

Men flere krydderier skadet ikke 😀
Nu blev bagenden lige samlet og fik lidt af dette krydderi
 
Derefter blev kyllingen vendt og jeg lavede et lille snit ved låret i begge sider

Og listede benet ind her( vær forsigtig så skindet ikke revner) ( desværre lidt sløre billede )

Og læg nu kyllingen i et grillegnet fad.
Prop vingestumperne ind under brystet og kom krydderier på brystsiden

Inden den kommer på grillen er det en god ide lige, at smørre kyllingen med en anelse olie.

Idag skal min nye grill testes med denne ret, så jeg griller den ved 140 grader INDIREKTE varme
Du kan læse mere om denne grill her

Jeg lagde ud med at give kyllingen 140 grader i 2 timer

Flyttede derefter temperaturen til 180 grader i 25 minutter ( det tog under 5 minutter at flytte den derop)
Derefter satte jeg temperaturen til 220 grader i 15 minutter ( heraf steg den fra 180-220 grader på 3 minutter)
Og så var kyllingen færdig

Inde i køkkenet hev jeg kyllingen op, og hældte noget af væden i fadet på en pande og vendte de kogte kartofler i det.


Og så kunne vi spise



Lækker saftig kylling…om det skyldes grill eller grillmetode eller det faktum, at der var smør under skindet.
Ja det kan jeg så ikke svare på endnu.
Men kødet var mørt og SUPER saftigt, med en let røget smag 😀
Og helt ærligt…en nem måde at få grillet på, om hverdagen. Uden at skulle tjekke og dobbelt tjekke om temperaturen nu holder osv.
Jeg glæder mig allerede til at teste videre i morgen.

Velbekomme

 

Giv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

1 2 3 4 5

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.