Grill Amok.dk

Pizza med pulled pork rester.

En rest pulled pork er eminent som en del af en Pizza.
Normalt laver jeg min pizzadej dagen før, så den rigtig kan få lov at udvikle smag.
Den opskrift finder du her
Men lige i aftes var der andet der skulle laves.

Så idag lavede jeg en 5 timers dej.
Jeg brugte
5 gram gær
2½ dl kold vand
5 spsk rapsolie
1 tsk groft salt
350 gram mel, halvt tippo mel og halvt alm. hvedemel

Start med at opløse gæren i vandet.
Tilsæt derefter olie, salt og mel i den rækkefølge.
Det nemmeste er at røre det på en røre maskine, men du kan evt lave det med en elpisker….bare du er med på at det tager ca 10 minutter fær dejen er æltet færdig.
Når dejen lige som begynder at slippe skålens bund er dejen klar.
Stil den på køkkenbordet med et klæde over.

Vend dejen om i skålen ca 1 gang i timen = 4 gange.
Gør dine hænder våde inden du tager fat i dejen, så du undgår den klæber fast til dine hænder.
Efter 4 timer kommer du noget mel på bordet og vender dejen i det til den lige slipper dine hænder.

Del dejen i to.
tril dejen som en kugle.
Kom olie i den ene hånd og “rul” dejen i dine hænder så der er lidt olie på det meste af dejens overflade.
Kom dejkuglerne i hver sin skål og lad det hæve endnu 1 time.

Rul defter dejen ud.
Kom først tomatsauce på.

Derefter ost…jeg brugte 100 gram Cheddar modnet i 17 mdr

og til sidst fint strimlet pullet pork.

Ud på gaskuglegrillen på indirekte varme …fuld skrald= 350 grader i ca 12 minutter.

Så er den klar

Velbekomme

Giv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

1 2 3 4 5

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.