
En lækker is hvor man ikke bruger ismaskine
Du skal bruge disse ingredienser:
Til 4 personer
4 pasteuriserede æggeblommer
1 3/4 dl flormelis
knap 1 dl sød marsala
2 1/4 dl piskefløde
Start med at komme æggeblommer og flormelis i en høj skål, der er varme/kulde bestandig.
Pisk det sejt og lyst, med en elmikser.

Pisk marsalaen i med 1 spsk af gangen, så det når, at blive optaget af ægge massen. inden du kommer mere i.
Derefter stilles skålen ned i en gryde med et småsimrende vandbad.
Varm æggesnapsen langsom op, mens du pisker i den hele tiden.
Når cremen har nået, at fordoble sin volumen og er luftig, tages den op af gryden og sættes i et koldt vandbad.

Fortsæt med at piske i cremen til den er helt kold.
Mængden i skålen reduceres lidt ved denne proces – det er helt normalt
Pisk nu fløden til små toppe

Nu vender du forsigtigt flødeskum og creme sammen.
Kom det i en beholder, og stil den i fryseren, uden låg i mindst 3 timer, eller til den er frossen.
Den vil altid være lidt “blød” i konsistensen, selv om den er frossen

Her blev den serveret med en portion bær fra min romtopf og drysset med lidt revet ckokolade


Kategori:












En skøn opskrift! Ganske enkelt :))
Jeg har selv afprøvet andre smage med succes.
Udgangspunktet har været 1 dl aroma i form af sirup, gerne hjemmelavet ;);
vanilie, esdragon, mynte, jordbær, …en perfekt moden mango gav overraskende
blid, blød, rund og sød smag :)))