Grill Amok.dk

Varm røget ørred eller laks på planke i pillegrill

Jeg har godt nok tidligere lagt en opskrift op på varmrøget laks/ørred.
Men på en pille grill kan man styre varmen noget mere præcist, så jeg laver lige en guide til den slags grill.
Man kan varmrøge helt ned til 60 grader, men så tager det længere tid inden den er færdig.
Og idag ville jeg teste om man kan smage røgsmagen ved denne temperatur

Jeg starter med at salte min ørred/lakse side med groft salt
 
Jeg ved der er nogen der også bruger sukker, men det gør jeg så ikke.
Nu får den lov at trække i 2 timer på køl.
Samtidig ligger jeg en træplanke i vand….jeg kan bedst lide at lave den på denne måde, men du kan såmænd njes med at ligge den på et stykke folie.
Men vælger du en træplanke så skal den vædes igennem, og jeg giver dem altid lige så lang tid som saltningen af min fisk
Jeg “tøjrer” planken på bunden ved hjælp af noget der er tungere end planken
 
Derefter aftørres resten af saltet og laks/ørred duppes tør
 
så kommer jeg flydende honning og fint snittede hasselnødder på ( glemte at tage billede af hasselnødderne , så dem ser du først i et senere billede)

Jeg fandt ud af man lige kan sætte en folibakke under risten, så der ikke drypper honning ned på dryppanden, og det vil jeg gerne undgå.

Så blev grillen tændt og smoker funktionen sat til 90 grader
Derefter kom jeg fisken i ….da var grillen ca 20 grader varm, men så tørrer fisken lidt mere inden den reelt bliver påvirket af varmen

Og lidt tættere på

Den nåede at være i grillen i 2:40 time før den nåede min ønskede temperatur, nemlig 46  grader

og lidt tættere på

Men der skulle jo lidt tilbehør til.
Igår fandt jeg pæne grønne asparges sat ned til 5 kr pr bundt i min Rema 1000
Så 2 af disse blev hevet med hjem og brugt til denne ret
2 bundter grønne asparges
3 groft hakkede fed hvidløg
lidt frisk timian
lidt god olie
lidt lækkert salt
ca 50 gram revet Gouda eller cheddar ost

Find et grill egnet fad og smør det godt med fedtstof
Knæk enderne af aspargesene og placer dem i det smurte fad
drys hvidløg og timian og salt ud over.
Kom lidt god olie hen over og sæt det derefter i grillen ved 225 grader
 
Jeg brugte et keramikfad, det er længere om at blive varmet op end et stålfad, så jeg gav aspargesene 20 minutter, og kom så revet ost over.
 
Lod det køre 5 minutter mere og så var de klar.

Og her er retten samlet

Og hvordan smagte det så?
Ørreden var saftig og havde et let strejf af røg uden at det døvede smagen af fisken.
Jeg er sikker på man får mere røgsmag ved at køre den på lavere temperatur.
Men den var perfekt til os.
Så Smoke funktionen får da lige et + i vores verden.
Har allerede flere ideer i hovedet…så der kommer helt sikkert flere ideoplæg til røget mad 😀

Velbekomme

Giv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

1 2 3 4 5

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.