Selv om det blæste lovlig meget idag, lykkedes det at lave en lækrog, så jeg kunne få gang i mit bonfire.
Idag ville jeg prøve Olsen den skaldede kok`s udgave at torsk i saltdej.
Og det blev en glædelig oplevelse
Indtil nu har jeg kun pakket forholdsvis fedt kød i saltdej og har været noget skeptisk med at forsøge med mager fisk.
Saltdejen bestod af
Til 4 personer og 600 -800 gram torsk.
500 gram mel
500 gram groft salt bruger du fint salt skal du reducere til max den halve mængde.
vand så det kan hænge sammen som dej uden at blive for fugtigt.
Dejen æltes sammen og rulles ud i 4 dele.
600 – 800 gram torsk uden skind og ben.
Læg torskefiletterne på dejstykkerne og kom frisk hakket estragon oven på ( eller tørret i mangel på frisk)
strø evt lidt groft hakket sort peber på også.
Pak dejen stramt om fiskestykkerne, og sikre dig at der ikke er hul.
læg dejstykkerne på enten en rist lige over bålet eller vent til der kun er gløder tilbage.
Når de er godt sorte på den ene side vendes pakkerne om og “brænder” videre på den anden side
Det er svært at sætte tid på hvor lang tid “pakkerne” skal have, men de skal være pænt sort på begge sider inden man tager dem af
Pakkerne skal nu åbnes og brødet smides væk
En herlig duft af estragon og fisk kom omgående frem da jeg havde slået hul på pakken
Og her er min tallerken, og mums det var lækkert alt sammen
Den lækre torsk, som vi aldrig før har tænkt på kunne smage så godt med estragon
peberfrugt, der havde været med på bålet og havde simret i en blanding af rapsolie og balsamicoeddike
og hele hvedekorn med et par dryp af balmico glaze
Velbekomme



















