I min lokale gårdbutik fandt jeg en spøjs grøntsag, som jeg ikke havde set før, nemlig tomatillo.
Det er en tomatlignede plante, som er meget brugt i det mexikanske køkken.
Der er ikke mange opskrifter på nettet erfarede jeg så, jeg gik igang med mit 1. forsøg med disse nye grøntsager.

De minder mig om ananas kirsebær, da de har samme “indpakning” som dem.
Jeg hev “frakken” af dem.
Det skal man vist lige vænne sig til, for man står med en følelse af, at have meget klistrede fingrer.

Tomatilloerne blev delt i halve eller kvarte alt efter størrelse.
Jeg varmede en gryde op med lidt olivenolie, og kom stykkerne i, og skruede ned på middel varme.

Efter et par minutter kom jeg lidt salt, hvid peber, og 1/4 fint hakket chili af middelstyrke i.
Derefter lidt fint hakket friske korianderblade.
Det fik lov at simre til alle stykkerne var begyndt at være bløde i det.

Derefter fik det en tur med stavblenderen

og hældt over en portion halve tomater, og drysset med ekstra koriander blade

det blev her serveret sammen med et par små vildt bøffer og kartofler

Mums det smagte godt.
Jeg havde købt tomatilloerne i mandags, men havde først tid til at lave dem idag, så først var jeg lidt ærgerlig over et par af disse grønne babyer var begyndt at rådne, men nu er jeg lidt glad.
For frøene har jeg hevet ud og lagt til tørre.
Dem skal jeg da have nogen af i drivhuset næste år 🙂
Ser du denne plante hos din grønthandler, kan jeg kun varmt anbefale dig, at prøve den.











