De fleste forbinder tarteletter med hønsekød og asparges, men man kan også bruge andre grøntsager.
Her er min udgave med ærte, gulerod.
Til 8 tarteletter skal du bruge
15 gram smør
30 gram mel
3½ dl hønsesuppe
½ dl piskefløde
300-350 gram kogt hønsekød
200 gram ærte, gulerod ( gulerod skåret i små tern) Kan købes på frost i Rema 1000 for 10 kr for en stor pose.
Evt lidt salt og peber
8 tarteteletter
1 god håndfuld hakket persille.
Start med at koge ærtegulerødder efter posens anvisning.
Skær hønsekødet i små tern.
Lav en afbagning af smør og mel.
Tilsæt hønsesuppen lidt efter lidt og lad det koge op.
Skru ned og lad det simre i min. 5 minutter, så mel smagen fjernes.
Tilsæt derefter fløden og lad det simre 1 minut.
Tilsæt derefter hønsekød og de kogte ærte gulerødder.
Varm det igennem og kom det i lunede tarteletter , drys hakket persille ud over, og server straks.
Færdig købte tarteletter kan lunes i ovnen ved 200 grader i ca 3 minutter.
Kom dem i ovnen med bunden op. Pas på når du tager dem ud, de er rygende varme 🙂
Kategori: