Grill Amok.dk

Syltede figner

Den anden dag var jeg så heldig at finde en kasse figner til en fornuftig pris.
Og de er super gode på grillen.
Man skærer lige topdimsen af og giver dem et kryds snit i toppen og ligger dem på grillen ved indirekte varme 200 grader i 10 minutter og serverer dem til alt lige fra flødeskum, is eller til brie.

Men med så mange figner, som jeg lige havde fået fingre i, syntes jeg, det ville være skønt, at kunne gemme nogle af dem, til de lange vinterdage, så hvorfor ikke sylte nogen af dem.

Så det blev planen. Jeg lavede 2 forskellige udgaver.
DSC_0006

1. udgave syltede figner med vanilje og Calvados
DSC_0008

ca 500 gram figner
300 gram sukker
3 dl vand
3 spsk citronsaft
1 stang vanilje
1 dl calvados

2. udgave syltede figner med stjerneanis og rom
DSC_0007

ca 500 gram figner
300 gram sukker
3 dl vand
3 spsk citronsaft
8 hele stjerneanis
1 dl rom

begge udgaver følger samme mønster.
1. dag
Fignerne får fjernet toppen og gives et krydssnit i toppen.
Bliver derefter stukket med en nål igennem fignen, så lagen kan komme ind i fignerne. (har du en dims til at holde kartofler med, er den super til opgaven)
Så læg fignerne i et atamon skyllet glas.
Vand, sukker, citron kommes i en gryde og tilsættes enten korn fra vanilje og stang/ eller stjerneanis og får et opkog.
Lagen hældes over fignerne i glasset og låget ligges på.
Beregn at der skal være plads til ca 1dl mere i glasset næste dag
Stilles køligt til næste dag.
DSC_0096

2 .dag
DSC_0002
Hæld lagen fra fignerne og kog lagen op og lad den koge i 5 minutter.
Kom 1 dl calvados/ rom i glasset med figner, mens lagen koger lidt ind på komfuret.
Tag gryden af varmen, og lad den stå 1 minut, før du hælder væden over.
Har du mere lage, end der er plads i glasset, kan du enten kassere det eller koge det ind til sirup.
DSC_0005
Sæt glasset på køl i mindst 2 uger.Enten i et køligt rum på ca 10-12 grader eller i køleskab.
Servér fignerne til en god vanilje is, flødeskum ost/brie, eller hvad du ellers er til.
9

God syltning

2 anmeldelser

Giv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

1 2 3 4 5

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.