Dette er min oldemors opskrift på rugbrødslagkage.
Jeg har ændret lidt på fyld og pynt, men ellers er det den originale opskrift.
Du skal bruge

3 velsmurte springforme.
Har du blot en springform, kan du lave tærtebundene af 3 omgange
4 hele æg
150 gram sukker
200 gram bondebrød ( aldi har pakker med 400 gram)
Til fyldet skal du bruge
3 æbler
1 – 2 citroner
2 spsk vand
ca 100 gram sukker
3½ dl piskefløde
Pynt gerne af med lidt revet chokolade
Start med at tænde grill eller ovn og indstil den til 190 grader
Riv rugbrødet eks på en foodprocessor

Del æggene i hvider og blommer.
Pisk hviderne og sukkeret til det er stift og skinnende
Tilsæt en æggeblomme af gangen

Vend det revede rugbrød i massen med let hånd (altså du må ikke piske, blot røre det let ind i dejen med en ske)
Fordel dejen i 3 springforme( de skal være rigtig godt smurte ellers hænger bundene i)
Bag bundene i 12 – 15 minutter ved 190 grader.
Bager du dem i bageovnen kan der stå en form af gangen.
Har du en Ascona/ leon eller montreaux gaskglegrill, kan de faktisk stå der alle tre,
men bruger du silikone forme, så afskærm den lige,

og husk at vende tragten til indirekte varme.
Mens du bager bundene kan du gøre fyldet klar.
Skræl æblerne, og skær dem i små stykker.
Pres citron/erne ( jeg kan godt lide fyldet smager syrligt, så jeg bruger 2 citroner, men har du en meget sød tand, så nøjes du med en citron)
Når æblerne er ved at være kogt til mos, tilsætter du ca 100 gram sukker alt efter smag.
Når sukret og æbler er kogt til mos, stilles det på køl.
Læg de kolde bunde sammen.
Lirk evt bundene løs, hvis de alligevel skulle hænge i.
Første lag ligger jeg ren æblemos på.
Så en ny bund oven på

Dernæst pisker jeg fløden stiv, og blander ½ delen af flødeskummen i resten af æblemosen.
Og kommer æble-flødemosen på bund nr 2.

På med den sidste bund, og resten af flødeskummen glattes ud over.
Riv lidt god chokolade, og kom oven på flødeskummen, og pynt evt af med lidt syltede kirsebær.






