
Jeg har to idoler når det handler om at bage brød.
Den ene er Jørn Ussing Larsen ( manden bag Aurion)
Den anden er Claus Meyer.
Meyer har en opskrift på rugbrød, som jeg laver ca 2 gange om ugen.
Han brød er ikke fryseegnet, så derfor har jeg reduceret hans opskrift, til et rugbrød, og ja så har jeg hele tiden gang i et nyt.
For, når brødet kommer ud af grillen den ene dag, starter jeg et nyt op dagen efter.
Her er min ændrede opskrift
Start hver dag på samme tid …det giver det bedste resultat
1. dag
Rugsurdej
2 dl koldt vand
5 gram gær
267 gram rugmel.
Hæld 2 dl koldt vand i skålen, og opløs gæren, bland så rugmelen i, og så snart det er samlet, kommer jeg et stykke husholdnings plast over.
Det skal nu stå på køkkenbordet i 2 døgn.
2. dag
3½ dl kold vand
167 gram knækkede rugkerner
84 gram solsikkekerner
50 gram græskarkerner
34 gram hørfrø
bland vand og kerner i en ny skål, og kom husholdnings film over den også og stil den ved siden af den anden skål.
Kan du ikke lige skaffe knækkede rugkerner kan du udmærket bruge denne i stedet

3. dag
17 gram havsalt
2 gram brændt malt ( kan udelades)
Jeg bruger i stedet dette, brødet bliver ikke helt så mørkt, men ok for mig. ( det kan købes i helse butikker)

Bland rugsurdej og iblødsatte kerner sammen, og tilsæt salt og evt malt.
Ælt det hele godt sammen på en røremaskine.
Jeg lader røremaskinen kører på fuld skrue i 10-12 minutter.
Kom dejen i en 2 l form ( allerhelst i en silikone rugbrødsform); som du forinden har smurt godt med raps olie.
Lad dejen hæve lunt i 2-3 timer med en stykke plast over (jeg stiller min på et skærebræt og placerer det oven på mit akvarie)
Bag brødet ved 180 grader i ca 80 minutter i grill eller ovn ( bager du det i ovn, så brug traditionel varme IKKE VARMLUFT)
Når bage tiden er ved at være gået, stikker jeg et termometer i brødet, og tjekker det har nået 100 grader, for så er det færdigt.
Tag brødet ud af formen og placer det på en bagerist.
Brødet holder sig frisk i 3-4 dage hvis det bliver opbevaret i en papirspose ved stuetemperatur.
God bagelyst




