Grill Amok.dk

Ribslagkage

Jeg har rigtig mange bær i år 🙂

Så jeg har rigelig med bær til den vinter der kommer efter denne skønne sommer.
jeg har lavet en lagkage af noget at min ribsgele.

En lidt speciel lagkage, for der går mindst 4 dage inden man sætter tænderne i den.
Jeg ventede en uge inden jeg skar den for, og da så den sådan ud.

DSC_0236

Den får du opskriften på her

Lagkage bunde.
4 æg
150 gram sukker
75 gram mel
25 gram kartoffelmel
1 tsk bagepulver
fint salt mellem 2 fingre
lidt sukker til at drysse bundene med.

Pisk æg, sukker og salt til en luftig masse. ( det tager ca 12 minutter med et elpisker, men vil man have en luftig lagkagebund)
Sigt hvedemel, kartoffelmel og bagepulver sammen, og kom det i æggemassen over 3 omgange, ved at du forsigtigt vender det i med eks en dejskraber.

Tegn 8-9 cirkler ( på en diameter på ca 17-18 cm ) på bagepapir ( passer med der kan være 2 på en bageplade.
Vend papiret om og smør et tyndt lag dej ud i cirklerne.
Du kan roligt fylde hele bageovnen med plader, og bage en del på en gang.
De skal bages ved 175 grader varmluft, eller 190 grader traditionel ovn i ca 6-7 minutter til de begynder at blive gyldne.
Når de er bagt og kølet lidt ned, tages de af bagepapiret.
Drys lidt sukker i bunden af hver, så de ikke klæber sammen ,mens de er stablede.

Fyld
1 glas ribsgele ( 400 gram)
1/3 dl kogende vand
1 spsk citronsaft
Gerne lidt frugtlikør
Evt marcipan til at “pakke” kagen ind i.

Rør ribsgeleen smørbar, med kogende vand og citronsaft, og smør lagkagebundene med et tyndt lag.
Man kan her komme lidt frugtlikør oven på hver lagkagebund.
Men undgå at komme det på den øverste, da det kan smatte overfladen ud.
Kom gerne et tyndt lag marcipan ud over kagen, og pak den godt ind i wita wrap.
Stil den i køleskabet, mindst 4 døgn, inden den serveres…………………og kan du vente så lad der gå en uge inden du skærer af den, for den har rigtig godt af at lagre længe.
Server den evt pyntet yderligere med lidt flødeskum på toppen.

Velbekomme

Giv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

1 2 3 4 5

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.