I eksemplet har jeg brugt ørred, men fremgangs måden er præcis den samme, hvis du i stedet bruger laks. Har du ikke en træplanke, kan du blot ligge den på et stykke staniol. Det vigtigste er du ikke bruger for høj varme. :-)
Rema 1000 har næsten altid billige ørred sider på frost.

De er super lækre som røgede.
Her viser jeg dig hvordan du kan lave dem på en gaskuglegrill.
Man kan købe en aromapande til Leon -Ascona og Montreux grillene, hvor man kan komme røgsmuld i, og derved opnå samme effekt som i en røgeovn.
Men lad os nu tage det fra starten.
Begynd med at ligge ørredsiden i eks en foliebakke og kom lidt groft salt på siden
Stil bakken på køl i 2 timer. Imens ligger du en egnet træplanke i vand.
Du kan købe planker i mange byggemarkeder
Nu duppes ørredsiden tør.
Læg ørredsiden oven på den gennem vædede planke
og kom et pænt lag af en god akacie honning over

Dernæst kommer du et lag groft hakkede hasselnødder oven på
Så fylder du aromapanden med fint røgsmuld
Og stiller tragten til direkte grillning, og placerer aromapanden i hullet
læg risten på og tænd grillen og stil den til 200 – 225 grader, men da tragten er vendt til direkte varme skal du stille den lavere end normalt……..så er du advaret.
Så snart det begynder at røge Skruer du helt ned for varmen
Derefter stiller du planken på grillen, det gør intet at der evt siver lidt “saft” ned i røgsmuldet.
Det tager ca 20 minutter så er ørreden færdig på grillen

tag den af og server
eller endnu bedre, lad den stå et par timer og trække og server den kold.
Her med lidt humus, oliven og fetasalat

















