For 3 uger siden, blev vi enige om, at det var på tide, at få en ny hund efter Basse.
Emma var begyndt at sygne hen, og vi havde vist også fodret hende lidt rigeligt med godbidder, så der skulle ske noget nu.
Pludselig var planen om, at vente til næste år, med at få en afløser for Basse, ikke mere det rigtige.
Vi måtte tænke os godt om, for hvor finder man lige en hvalp, der passer ind i et tidsskema, der sagde 5 uger til at falde på plads i, …….startende en uge senere?

Efter et par besøg hos internat og kennel, uden at kunne finde den rigtige hunni,  faldt Sørens øjne på et par annoncer i gul og gratis.
En af hundene var en labrador hvalp på 5 mdr.
Efter nogen snak med ejeren, via telefonen, var vi overbevist om, vi måske stod over for en hvalp, som både Emma kunne lide, og som vi kunne se muligheder i.
Så lørdag tog vi afsted på en mere end 2 timers køretur, for at komme hen og se på denne hvalp.

Bingo der stod han ………………… vores Laban.

Og 30 minutter senere var vi på vej hjem igen, med en smuk sort hvalp, der viste masser af tillid.
Nu viste vi jo på det tidspunkt, at han ikke havde haft noget videre socialt liv.
Selvfølgelig var han blevet stimuleret, men ikke med livet uden for matriklen. Så han var lidt vild,
Så NU skulle han ud og opleve verden.
Inden aften havde vi både introduceret ham for haven, huset og stranden 20 km væk.
 
Og sådan gik det i 5 – 6 dage.
Så modtog jeg en mail fra Helle Lenschow, som er adfærds rådgiver.
Hende havde jeg kontaktet, via mail,  efter vi havde hentet Laban.

Årsagen til jeg havde skrevet til hende var, at selvom Laban virkede, som om, han kunne lide at være her, og var faldet til, var han noget ”vild” i det.

Ja det var som om han ikke kunne  falde til ro, efter at have fået mad, og når vi havde været ude og have oplevelser.
Han for rundt om Emma og gøede, og fjollede rundt.
Og han sov ikke nok, syntes vi.

Han har stress, var Helles svar til mig, og i løbet af søndagen, kunne vi da godt se, at det var det, der var galt.

Han gik jo nærmest fra ingen nye oplevelser, til en verden der var fyldt med nye indtryk.
Og hvordan skulle det arme dyr kunne kapere det alt sammen, når vi konstant bombarderede ham, med nye indtryk.

Helle havde anbefalet at vi kontaktede dyrlægen, og fik givet ham noget naturmedicin der hedder Zylkène.
Så mandag stillede jeg hos dyrlægen, for at hente præparatet, og ja allerede sidst på eftermiddagen kunne vi mærke, at han nemmere faldt til ro, og kunne begynde at sove noget mere.
Dog kørte han sig periodisk fortsat op både tirsdag og onsdag.
Så tirsdag blev et børnegitter sat op til køkkenet, og han blev stillet derud med et stykke legetøj hver gang han begyndte at fjolle vildt.

Så fik han lov at stå/ ligge derude til han igen var faldet til ro.
Det tog gerne et par minutter, så lukkede jeg lågen op igen, uden et ord. Gik væk fra lågen, og lod han selv vælge, om han ville ud til os andre, eller blive i køkkenet.
Torsdag formiddag, var den stadig gal og han blev mere og mere pibende i køkkenet, når han blev lukket derud, og kunne fare lige ind til Emma, og starte forfra, når jeg åbnede lågen, og måtte så  tilbage til køkkenet igen.
Efter måltiden kl 12 var der pludselig helt ro, og Laban faldt i en lang søvn.
Endelig kunne han sove, som en hvalp i hans alder bør gøre.

Og siden har det ikke været nødvendig at sætte ham ud i køkkenet.
Han fjoller stadig, men det er som en alm 5½ mdr hvalp skal gøre, og det er noget helt andet.

Jeg har tænkt meget over det, med at adopterer en halvstor hvalp, og adoption i det hele taget.
Og en ting er sikkert, det er lige så vigtigt at være opmærksom på, at hvalpen eller evt voksen hunde kan udvikle stress, når de bliver flyttet.
Det er lige så vigtigt, at være opmærksom på den del, som at sikre sig den rigtige ernæring, stimulering, træning osv.
Og det virker jo også helt naturligt mellem kattefolk, at stikke en fealway dims i kontakten, flere dage før en ny mis ankommer til familien, så måske vi hunde folk skulle have mere focus, på den del af indkøring.

En ting er helt sikkert, vi har fået en pragtfuld hvalp, og Emma har allerede masser af glæde af, at have fået en følgesvend på turer, og en at være alene sammen med, når det sker vi begge er på arbejde samtidig, ……men det kommer først om 3 uger, for nu ligger en hel ferie og venter på os.

Og så er det da også hyggeligt at være 2 i kurven en gang i mellem.

Havde da nær glemt kattene.
Laban har på intet tidspunkt jagtet kattene, ……….. ja det vil sige, medmindre de selv er pisket igennem eks stuen på en af deres flip ud runder.
Ja så har Emma da heller aldrig været bleg for at løbe efter, i et forsøg på at lege med.
Nej det er som om de fra dag et af indgik en pagt der består i gradvis tilnærmelse af hinanden.
Laban havde ikke set en kat i de 3 mdr han havde boet hos den tidligere ejer.
Og kattene var jo vant til hunde i forvejen, faktisk har de fleste i perioder sovet sammen med Emma.
Men en ting kan Laban nu ikke lide at kattene gør, og det er når de ligger i hans hule, når han kommer i tanke om at han vil ligge der.
Så piber han eller giver et bette gjæf, som vil han sige, det er min hule.
Men lur mig om de ikke ligger i arm med ham efter et stykke tid.