Mørbrad kan laves på mange måder. Denne gang lavede jeg den som rødvinsmarineret og bare pakket ind i bacon. Når man mariner den bliver den bedst hvis den får 24 timer i marinaden, men mindre kan gøre det....så får du blot ikke alle smagsnoterne med :-)
Jeg startede med at pudse svinemørbraden af og kom den så i en frysepose med
3½ dl god rødvin
2 spsk akaciehonning
1 spsk god sennep
En god portion friske timian.
Disse 4 ingredienser blev pisket godt sammen inden mørbraden kom ned i posen.
Derefter kom posen på køl til det var tid at komme den på grillen her til aften.

Jeg besluttede også at der skulle laves en bønnesalat til denne ret, så inden jeg gik i seng lagde jeg bønnerne i blød.
Jeg brugte
50 gram pinto bønner
50 gram kidney bønner
Disse blev skyllet og kogt sidst på formiddagen og lagt på køl et par timer.
Derefter blev de blandet med
1 lille løg, delt i 4, og skåret i tynde strimler,
1 tomat, fint hakket,
lidt bladselleri fint snittet
En marinade af rapsolie, balsamico eddike, sennep, honning og salt blev pisket sammen og hældt ud over salaten.

Inden kødet blev taget ud af køleskabet blev en rodfrugt røsti bikset sammen.
Det blev ialt til 600 gram
Jeg brugte
1 stor gulerod
1 pastinak
1 lille rødbede
2 kartofler
1 stort løg
2 spsk mel.
1 spsk salt
gulerod,pastinak, rødbede, og kartofler blev revet fint.
løget blev revet mere groft.

Det hele blev rørt godt sammen med 2 spsk hvedemel og 1 spsk groft salt.
Jeg besluttede at gøre det lidt nemt, så min skønne bageform til min gaskuglegrill blev fundet frem.
Den har huller i bunden, så varmen fordeler sig ens i hele formen.
Jeg forede den med bagepapir, noget af den genbrugelige slags, som jeg har klippet til så det passer i formen.
Gav så formen en god gang olie, og bredte rodfrugterne ud, som en pandekage i formen.
Hældte derefter lidt olie ud over overfladen.

Kom den på grillen ved ca 220 grader i ca 45 minutter

Nu var det tid at få mørbraden gjort klar og sat over.
Så op af posen og på med bacon ( jeg brugte en pakke)

Den fik ½ time i grillen

Røstien var nem at tage ud af bageformen og blev vendt rundt på en stor tallerken.
Nu var det nemt at tage bagepapiret af

Imens havde Søren lavet en krydret bearnaise sauce, og sådan så min tallerken ud













