Jeg købte en ca 500 gram stor makrel af fiskemanden i sidste uge og idag skulle den serveres.
Fede fisk smager rigtig godt, hvis de bliver lavet som saltindbagt på grillen eller i bål.
Når man laver mad, som saltindbagt skal man bruge forholdet 1-1
Så jeg blandede 500 gram groft salt med 500 gram mel.
Derefter spæder jeg vand i dejen til den lige hænger sammen, og ælter det til en kugle.
Skulle du komme for meget vand i, så fortvivl ikke.
Kom blot lidt ekstra mel i, så stramt behøver forholdet heller ikke at være.
Når dejen er klar gøres makrellen klar.
Indvolde fjernes, og bugen fyldes med krydderurter og salt,peber og evt lidt allehånde
Rul saltdejen ud
Et tip når du skal pakke sådan en lang krabat ind, rul dejen ud på staniol, og læg fisken på dejen.
Pak dejen godt omkring fisken , og sørg for der ikke er huller i dejen, så damp fra fisken kan slippe ud.
Og luk kanten hvor dejen lapper over hinanden godt, evt ved hjælp af lidt vand på fingrene.
Du kan med fordel lade fisk og dej blive på staniolen både, mens du bærer den ud til grillen eller bålet, og mens den bliver bagt.
BÅL
Bager du den over bål, skal du ligge fiskepakken
-enten oven på gløderne,
-eller hvis du har sten i bunden af bålet, kan du flytte brændet, så det kan ligge på stenene,
-eller du kan ligge fiskepakken på en bonfire rist over selve bålet
KULGRILL
Laver du det på en kul eller briketgrill, kan du
-enten ligge fiskepakken direkte oven på kul/briketter
– eller på risten over direkte varme.
GASKUGLEGRILL
Laver du det på en gaskuglegrill, skal du stille tragten til direkte varme og pladserer fiskepakken oven på de direkte felt.
Lad bare grille få næsten fuld skrald også selv om den måske kommer op på 400 grader
Når fiskepakken er blevet sort på den ene side ( 10 – 15 minutter), vender du den om og giver det ca samme tid på den anden side.
Lad pakken ligge nogle minutter på køkkenbordet, og tag så grillhandsker på, når du forsigtigt banker hul på pakken.
Det glinsende du ser er staniol, som lå som bund.
fennikel dampet i figen balsamico eddike marineret tang
Kartofler fra baghaven avocado creme
En lækker måde at få lidt sommer mad på.