Grill Amok.dk

Kryddersnapse

DSC_0191.JPG-for-web-normal

Her er nogle opskrifter på kryddersnapse

1) Enebær
Både grønne og blå sortebær kan bruges.
Bærrene tørres og stødes i en morter og de dækkes med snaps.
Lad det trække ca 14 dage, hvorefter bærene filtreres fra.
Udtrækket fortyndes efter smag

2) Malurt.
Pluk toppen af planten og dæk de friske eller tørrede toppe med snaps.
Både have og strandmalurt kan bruges.
Urterne trækker højst et døgn, hvorefter de filtreres fra.
Malurtsnaps er meget besk og skal fortyndes godt.
Den drikkes ved mave besvær.

3) Timian
Både blomster og blade kan anvendes til udtræk.
pluk en lille buket, og bind den sammen og hæld en flake snaps over.
Lad den trække en uge , hvorefter den tages op.
Denne kryddersnaps er god at blande med andre urter.
( hvis man kan finde ud af at binde buketten stramt nok, og lader en snor ende hænge fra buketten – kan man fire den ned i flasken og så “nøjes” med at trække den op af flasken igen efter en uge)

4) kvan
Både frø og stilke kan anvendes til udtræk.
Planten dyrkes som krydderurt og findes vildtvoksende på eng og våde skovområder.
Stænglen fint snittes og overhældes med snaps.
Trækker en uge og filtreres dernæst.
De frafiltrerede stilke kan koges i en sukkerlage og anvendes som sukat i sandkage.
Udtrækket fortyndes efter smag.

5) Rosmarin
Tag en frisk stilk rosmarin og kom den på en flaske sammen med 2 fintskårne svedsker.
Snapsen får en bittersød smag, og virker appetit styrkende.

6) Pebermynte
Tag friske bladstilke af pebermynte og stop i et syltetøjsglas med skruelåg.
Hæld snaps over så bladene er dækket.
Ryst glassets indhold indhold af og til.
Pebermynte smapsen kan gnides på ømme muskler eller drikkes når halsen driller (begge anbefalinger er afprøvet af undertegnede og virker)

7)Anis anisisop og sødskærm.
De lakridssmagende planter giver en dejlig forfriskende smag i snaps.
Lakrids smagen kan evt tilsættes en dram – der er blevet for besk i smagen – for at runde den af.
Både frø og blade samt rod bruges af sødskærm.
Af krydderurten anis er det især de findelte frø der giver smag, og fra anisisop bruges blade og blomster.
Denne snaps får en græsgrøn farve.

Kryddersnaps fra haven
1 spsk anis frø
1 spsk fennikelfø
1 spsk dildfrø
1 spsk korianderfrø
Frøene knuses i en morter og tilsættes en flaske snaps eller en flaske vodka og det står og trækker i 6 uger.
Derefter tilsættes 1-2 dl sukker eller honning.
Drikken bruges ved mavebesvær eller luft i maven.

De fleste essenser bliver bedst, hvis de lagres i mindst en måned- ja man kan sige jo længre jo bedre.

Når man så spæder essensen i en flaske snaps (eks rød ålborg) bruger jeg at tømme snaps flasken for 1 – 2 snapseglas og fylde den fjernede mængde ud med den essens, man har lavet og så er det bedst at vente mindst 14 dage inden man beynder at drikke den.  

Dog gælder det for enebær at de skal fortyndes 1:10 for at blive rigtig god

Disse 2 kan drikkes når de er siet – men kan også lagres.

Porse
Friske eller tørrede blade dækkes med snaps.
Trækker i 8 dage, hvorefter den filtreres.
God som ny, men også god som lagret.
Skal ikke fortyndes som ny, (mens den er grøn i farven) når den har fået en gullig farve kan man fortynde den efter behag.

Perikum
Friske eller tørrede blomster dækkes med snaps
Trækker i 5 – 8 dage, hvorefter den filtrerers
God som ny, men også god som lagret.
Skal ikke fortyndes som ny, men kan fortyndes efter behag, når den har lagret .
Efterskrift

Du kan lave kryddersnaps af næsten alle planter og bær, som du har lyst til.

Der er kun en tommelfingerregel, som bør overholdes.
Giftige planter, som du ikke vil spise almindelig vis skal man være meget varsom med at eksperimentere med.

Jeg har lavet snapse med vilde æbler – kløver -hæg – klitroser – mirabeller osv.
Nogle er virkelig gode andre er ikke lige min smag – men så er der lige dukket en eller anden op som synes den lige er deres smag – så intet er gået til spilde.

Når jeg laver essenser, som disse bruger jeg brøndum snaps – fordi den er neutral i smagen.
Men her er der nogle der hellere vil bruge vodka.

Skulle du have lyst til at studere emnet mere inden du tør kaste dig ud, kan du gå på biblioteket og låne en masse forskellige bøger.

Eller måske melde dig ind i et snapselaug, som der også er mange af spredt ud over det ganske land.

 

Giv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

1 2 3 4 5

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.