Når man ofte laver vildt retter, får man nogle gange lyst til at “lege” lidt med maden.
Det gjorde jeg med denne ½ klump fra et krondyr.
Den blev injektionsmarineret med en god barbecue sauce
Først blev kødet renset for hinder.
Derefter fandt jeg denne kanyle frem. Den kan købes mange steder til en billig penge.
Denne har 2 huller i nålen.
Så skulle kanylen fyldes. Og for at undgå den bliver tilstoppet, er det en god ide at komme saucen op i en si, og sigte evt små grøntsags stykker fra.
Da saucen er ret tykflydende kan du med fordel ligge bægeret næsten helt ned på bordet, så du sparer at fylde bægeret så meget.
Derefter kommer du kanylen ind i kødet en masse steder, uden at gå helt igennem kødet på den anden side.
Noget af saucen vil komme op af hullerne, og det smører du uden på kødet.
Derefter giver du den en nænsom rub ( tørmarinade)
Jeg valgte denne som jeg altid bruger til flanksteak
Nu er den reelt klar til grillen, men jeg valgte idag at pakke den ind i bacon
Rigtig godt endda
og så var den klar til at komme på grillen.
Klump er et lidt “sejt” stykke kød, så det egner sig godt til slow and low grillning, så grillen blev styret ind til 140 grader, og kødet kom på indirekte varme med en folie bakke med lidt vand i sat under kødet.
Grill kødet til det har en kerne temperatur på 60 grader hvis du vil have en rosa steg.
Men idag ville jeg have den gennemstegt så min blev først hevet af da den nåede 64 grader.
Lad den hvile under et klæde i 10 minutter og skær den ud i pæne skiver.
Her blev den serveret med kartoffelmos, lidt grøntsager og svampesovs lavet med tørret knust Karl Johan svamp.



























