En del af det store græskar jeg havde købt hjem blev lavet til slik til julen, men kan også bruges i mysli eller skåret i små stykker i salater.
Jeg lavede en kæmpe portion, men jeg har valgt at ligge opskrift op på 250 gram rengjort græskar.
Så laver du større portion ganger du bare op.
Start med at fjerne indmad og skæl, så du står tilbage med 250 gram græskar
Jeg skar det i 1½ – 2 cm tykke skiver.
Jeg erfarede så senere, at stykker på 3-4 cm nok er bedre, da de både kryber meget under tørring, og nemt går i stykker når man har haft dem i sukkerlage i 3 døgn.
Først skal de i en saltlage i 12-24 timer
Saltlage
2,5 dl vand
1 tsk fint salt
1 spsk eddike
250 gram græskar
Vand, salt, eddike kommes i en egnet skål.
Rør i skålen til saltet er oplyst.
Kom de skivede stykker græskar i blandingen, og læg et tallerken eller andet egnet pres ned oven på græskar stykkerne, så alle stykker ligger i væden.
Tilsæt evt ekstra vand, salt, eddike hvis væskemængden ikke dækker.
Dagen efter
Sukkerlage
2,5 dl vand
250 gram sukker
en lille håndfuld stjerneanis
½ tsk flydende atamon
Græskar stykkerne hænges til afdrypning og saltlagen kasseres.
Vand, sukker og stjerneanis koges op, og de afdryppede stykker kommes i gryden, og koges møre, …..det tager 10 -13 minutter
Hæld stykkerne i en egnet krukke og hæld den varme væde ved, og kom igen et let pres oven på græskarstykkerne, så alle stykker ligger i væden.
Nu skal de stå i krukken i 3 dage.
3 dage senere
tag græskarstykkerne op af lagen og lad dem dryppe af.
Og her opdagede jeg at mine stykker var lige lidt for tynde i det og en del gik i smadder.
De itugåede stykker blev most og dem har jeg brugt som eks lagkagefyld.
Når de er dryppet af ligges de på et fad.
Sukkerlagen koges ind, ved høj varme, til den er tyk, og en dråbe stivner i koldt vand.
Tilsæt atamon.
sukkerlagen hældes over græskarstykkerne, de vendes og drejes i denne sirup med mellemrum.
til sidst ligges de til tørre i en frugttørrer, eller på radiatorer eller i et varmt rum.
Jeg har en frugttørrer, som jeg tørrer alt fra svampe over krydderurter og frugt i.
Men da græskar stykkerne var meget klæbrige og fugtige, valgte jeg at komme bagepapir i hver hylde.
Når de er tørre, gemmes de i egnede glas.
Mine tynde stykker blev efter et par dage taget af bagepapiret og lagt direkte på hylderne.
Det tog en lille uge at tørre dem helt op.
Vi fandt også ud af de er gode at blande i mysli og skåret i små stykker kan man også bruge dem i salater.
Ps Den sirup der var tilovers efter græskarstykkerne var klar til at komme i frugttørren, kom jeg i et glas og bruger som vanlige sirupper
Én anmeldelse