Som barn og ung fik jeg ofte denne dessert om efteråret, når der var masser af æbler.
Opskriften kommer her.
Man starter med at lave en stor portion æblegrød……. Mere end man kan spise den 1. dag.
Efter at have spist lækker æblegrød den 1. dag, skal du gemme ca en dyb tallerken fyldt æblegrød, til denne dessert.
Desuden skal du bruge
3 pasteuriserede æggehvider (2 bægre)
ca 75 gram sukker
saft af ½ citron
2 blade husblas
2 spsk vand
Pynt 1-2 dl piskefløde
Lidt ren kakao til drys.
Æggehviderne piskes stive, sukkeret drysses i under piskningen.
Citronsaften tilsættes.
Husblas lægges i blød i et glas med koldt vand i 5 minutter.
så knuges vandet af og husblas placeres i en skål.
2 spsk kogende vand hældes over og husblas røres “tynd” og røres i æggehviderne.
Kold æblegrød piskes i lidt efter lidt.
Derefter sættes det på køl, et par timer
lige inden det skal serveres, pyntes desserten af med pisket flødeskum og lidt kakaodrys.
Det er en dejlig måde at bruge en rest æblegrød på, som barn / ung blev det serveret med flødeskum og makroner, men det synes jeg blev for sødt, så siden jeg selv begyndte at lave desserten, blev makronerne skiftet ud med kakao
Velbekomme