Her i weekenden blev jeg noget så lækkersulten.
Og det måtte jeg jo gøre noget ved.
Jeg elsker havregrynskager, jeg skal altid ind til bageren i Auning, når jeg er i Løvenholmskovene eller Fjeldskov ved Pindstrup og lige have en mindre portion af disse kager.
Men man kan lave dem selv.
Så her er hvad jeg fandt på.

Passer til ca 28 stykker = 14 sammenlagte.
Dej:
150 g sukker
140 g smør
90 g mel
75 g havregryn
Creme:
150 g smør (stuetemperatur)
40 g flormelis
15 g sukker
1 stang vanilje
4 spsk mælk
Pynt:
100 g. mørk chokolade
Dejen
Alle ingredienser til dejen røres sammen i en skål, eller en foodprocessor.
Rul små kugler af dejen, ( mine vejede 16 gram stykket, og tryk dem let flade på bagepladen.
Læg dem ikke for tæt, da de flyder en del ud. ( jeg havde 6 styk på en plade af gangen)
Kagerne bages ved 180 – 200 grader i ca. 8 min, midt i ovnen, indtil de er gyldne.
Lad dem køle på pladen, indtil de er blevet hårde, og flyt dem så over på et spækkebræt, så de kan køle helt af.

Creme: Alle ingredienser røres godt sammen, her brugte jeg igen foodprocessoren, men en alm røremaskine kan også klarer opgaven, så du ender op med en en dejlig luftig creme.
Vaniljen rørte jeg ud i sukkeret, så de dyre korn alle kom med.
Kagerne blev pyntet, på den ene ½del med smeltet mørk chokolade.
Og da det var stivnet, blev cremen hældt i en plastik tylle, og sprøjtet på den anden halvdel af kagerne ( kagerne er meget skrøbelige, så derfor 🙂 )
Og så var de klar til servering

God bagelyst





