Jeg havde taget en pakke for marinerede koteletter op af fryseren.
Og da Søren igen, igen skal møde i aftenvagt var det nemt lige at lave det til os.


Men der skulle jo også lidt tilbehør til og efter at have goglet lidt fandt jeg en opskrift på grillet rødløg, som lige skulle testes.
Jeg kunne med det samme se at den anbefalede grilltid ikke ville holde, så jeg har modificeret opskriften.
Du skal bruge 1 rødløg pr person
til 4 personer
2 spsk god balsamico
1 spsk honning
1 spsk olie
salt og peber

pisk ingredienserne sammen og kom lidt salt og peber i.
Pil løgene og undgå at skære for meget af i bunden.
Del hvert løg i 2.

Dyp dem i marinaden.
Og kom dem derefter i en grillegnet bakke, med snitfladen nedaf.
Hæld resten af marinaden over dem.

Kom dem på grillen ved 200 grader indirekte varme og lad dem hygge sig i 45-50 minutter.

da løgene manglede knap 10 minutter kom jeg koteletterne på grillen…også indirekte varme 200 grader

Vendte dem et par gange undervejs
Inde havde jeg kogt ris
og lavet en let salat af
-iceberg
-2 avokado
-1 rest peberfrugt
– 2 friske tomater fra drivhuset

Her er min tallerken

Da jeg anrettede tallerkenerne hælde jeg rest marinaden fra løggene over vores salat



Mums det smagte godt.




