Her er en opskrift på en græskartærte som smager godt.
Den består af en mørdejsbund med et blødt og cremet indhold.

Mørdejsbund
- 250 g mel
- 110 g smør
- 1 spsk sukker
- ½ tsk salt
- 6 spsk koldt vand
Bland mel og smør i en foodprocessor til det ligner brødkrummer.
Tilsæt sukker, og salt, og tilsæt dernæst vandet lidt efter lidt gennem åbningen i låget, mens foodprocessoren hele tiden kører.
Saml dejen hurtigt med hænderne, og lad den hvile i køleskabet i mindst 20 minutter.
Kom dejen i en tærteform, og stil den på køl i 20 minutter.
Prik bunden flere steder med en gaffel, og forbag den i en 200 grader varm ovn i cirka 10 minutter.

Fyldet
- 5 dl græskarpuré (Opskriften finder du her)
- 140 gram muscovado sukker
- ½ dl sukker
- 1 tsk kanel
- 1 1/4 tsk stødt ingefær
- 1/4 tsk stødte nelliker
- ½ tsk salt
- 1 tsk revet muskatnød
- 1 spsk limesaft
- 1,5 dl mælk
- 1,8 dl fløde
- 4 store æg
Har du ikke muscovado sukker kan du i stedet bruge 2,5 dl brun farin.
Kom græskarpuré, muscado sukker, alm sukker og krydderier i gryden, og bring den op til kogepunktet, mens der hele tiden røres.
Tilsæt mælk og fløde, og bring det igen op til kogepunktet.
Tag gryden af varmen.
Kom æggene i en stor skål og pisk det sammen, og hæld så græskarblandingen i lidt efter lidt.
Hæld det straks over den varme tærtedej.
Bag græskartærten midt i en 180 grader varm ovn.
Selve bagetiden har varieret meget for mig.
Et er selvfølgelig, at der er forskel i bagetid på eks en metalform og en glasform, men jeg tror også konsistensen i de forskellige typer græskar spiller ind.
Så du kan påregne mellem ½ -1 time i ovnen.
Selve konsistensen på den bagte kage, er meget blød, lidt som en cremekage.
Så den sikreste måde, at sikre sig, at kagen er ordentlig bagt på, er, at prøve, at stikke en strikkepind ned i midten af kagen. Der må ikke følge noget med op.
Server flødeskum eller cremefraiche til.
Den kan både serveres let lun og kold.











