Opskriften er til 2 personer
1 gråand
en rubblanding du kan lide
Portobello sauce:
3-4 portobello
4 spsk flydende fedtstof
en stor spsk hvedemel
3 – 4 dl væske.(Mælk , madlavnings fløde, vand eller et mix af alle tre ).
kulør
salt og peber
Grøntsager: 1 bundt asparges, olivenolie og salt.
Rens anden for fjerrester
Giv den en rub du kan lide
Min fik den en rub af denne
Den kom i grillen ved 175 grader, tilsat tør rødel flis og fik en time
Imens den lå og svedte gik jeg i køkkenet og lavede Portobello sauce.
Svampene skæres i tern
En tykbundet gryde eller pande sættes over og når den er rygende varm tilsættes svampene (der skal ikke fedtstof i på dette tidspunkt)
Giv det 4-5 minutter, mens du jævnligt rører i svampene.
Så tilsættes 4 spsk flydende fedtstof, rør om.
Tilsæt en stor spsk hvedemel, rør om.
Tilsæt ca 3 – 4 dl væske.(Mælk , madlavnings fløde, vand eller et mix af alle tre dele)
Rør i det til det koger.
Skru ned på svag varme og lade det stå og simre 30 minutter.
Tilsæt kulør , og salt og peber.
Hvis du har, så tilsæt ½-1 tsk gastik 5 minutter før saucen er kogt færdig.
Grønt skal der til og idag blev det
Grønne asparges
Opskriften er meget nem.
1 bundt asparges lægges på en rygende varm grillpande Og brankes på begge sider Når de er jævn brankede skulle de være færdige.
Serveres med en fin byge af din bedste olivenolie og drysses med salt.
Der blev serveret kartofler til.






















