Her er opskriften på min udgave af fransk løgsuppe
Ingredienser til ca 6 portioner
750 gram løg skåret i tynde skiver
4-5 fed hvidløg, hakket fint
1 god klat smør
1 god klat rapsolie
1 tsk salt
2 spsk hvedemel
1½ l hønse bouillon eller okse bouillon, eller bare vand
Salt og peber
Frisk franskbrød
Friskrevet parmesan
Start med at skære løggene i tynde skiver, og fint hak hvidløgene.
Sæt en stor tykbundet gryde på komfuret og kom olie og smør i gryden.
Kom løg og hvidløg i gryden, så snart smørret er smeltet.

Lad løgene simre ved lav varme i gryden til de er blevet bløde uden at have taget farve.
Jeg tror der gik ca 15 minutter, før jeg var tilfreds.
Så tilsættes salt og bouillon
melet rystes sammen med 1 dl koldt vand
og bouillonen tilsættes
Og det får lov at simre i 1½ time.
og nu var suppen klar, efter den var blevet smagt til
Der findes flere udgaver af Fransk løgsuppe, men den jeg plejer at lave er sådan:
Tænd ovnen/ grill og varm den op til 220 grader…(varmluft 200 grader) grill 220 grader
Når ovn/grill er klar kommer du løgsuppen i ovnfaste suppeskåle.
Placer en skive brød oven på suppen i hver skål og kom revet parmesan hen over:
Giv suppen 10 – 20 minutter i ovn/grill, til osten er smeltet.








