Flere har prøvet det, ….altså det med at flette en mørbrad.
Men først igår nåede jeg så lang 🙂
Jeg brugte ingen manual, men kom frem til følgende.
Først blev mørbraden pudset for sener og det værste fedt, og fik derefter 2 snit ned langs mørbraden fra den tykke ende,

Sikre dig du ikke skærer for højt oppe, så du pludselig står med det ene stykke som en løs pølse.

Derefter blev mørbraden forsigtigt puttet i en frysepose med en god portion BBQ marinade, og lagt på køl 1 times tid.

Ude af køleskabet igen,skulle blev mørbradens 3 fangearme omviklet med bacon. Jeg brugte 2 skiver bacon pr mørbrad “arm” og lod det nederste stykke være frit, så jeg til sidst kunne vikle en skive bacon omkring alle 3 “arme”, og få styr på kødet.
Jeg kom også et par stykker bacon omkring selve mørbradhovedet.
Her en en lille billede serie, der viser hvad jeg gjorde, og er du ikke stiv i at flette, så er tricket at man hele tiden fletter, med det stykke, der sidder yderst henholdsvis i højre og venstre side. Det sikrer et pænt resultat.



På gaskuglegrillen ved indirekte varme ca 200 grader i 25-30 minutter ….her fik det følgeskab af lidt kartofler,

Den “sorte” farve noget af kødet har, skyldes marinaden, men det smager ikke brændt 🙂
Når man efterfølgende skærer kødet ud, vil stykkerne naturligvis gå fra hinanden, men med lidt fingerfærdighed, kan du sagtens samle stykkerne pænt på tallerkenerne.
Her er min tallerken.
Flettet mørbrad med salat, nye kartofler, hvidløgs sauce og rabarber kompot

















