For et lille stykke tid siden var jeg på en restaurant i Aabenraa og her fik jeg for første gang i mit liv smagt Flammkuchen. Opskriften blev opfundet for mere end 200 år siden i det tysk-franske område Pflaz -Baden og Alsace. Den ligner en pizza, men er tyndere og var oprindelig med løg og skinke og altid smurt med Fromage blanc.
Hjemme googlede jeg opskriften på dejen og fandt ud af man kan bruge et hav af forskelligt tilbehør på en flammkuchen.
Så her lidt inspiration til dig til en let frokost eller som snack/ forret mens man venter på kødet på grillen blive færdig.
Selve dejen rækker til 5 stk.
Du skal bruge
250 gram god hvedemel
2 spsk neutral olie
½ tsk salt
¼ tsk sukker
1 ¼ dl vand
Bland alle ingredienser i en skål, og ælt det sammen til en ensartet masse ( på røremaskinen tager det 1 minut)
Del dejen i 80 grams boller
Strø et tyndt lag mel ud på bordet ( brug evt en lille si)
Læg dejen på
og rul den ud ( den bliver silketynd, men er nem at flytte over på et stykke bagepapir
Smør først et lag fromage blanc ( ja mangel af fromage blanc brugte jeg brugte her creme fraise 38 %)
Og derefter lidt forskelligt oven på.
Mulighederne er mange 🙂
Her blev det rester fra gårsdagens grydekylling og kartofler en anelse revet ost, pesto
og slutteligt lidt gode krydderier.
På en meget varm grill ( gerne omkring 270-300 grader) indirekte varme i 3-4 minutter
og så er den klar