Jeg elsker flæskesteg. Men det er så ikke min mands ynglingsspise. Jeg vil give ham ret i en ting ....kødet smager ikke rigtig af meget. Men det er der råd for :-)
Jeg laver ind i mellem denne udgave:
Fyldt flæskesteg
Det er ikke svært at lave.
Her lige en lille billed serie af de snit jeg laver
Skær først svær og fedt af og trim evt overskydende fedt

Skær derefter ind i kødet fra den ene side lad stykket være ca 2 cm tykt. Stop når du kommer ca 3 cm fra modsatte ende

Skær nu tilbage til 3 cm før den første ende.
Mit stykke var fortsat så tykt, at jeg snittede tilbage igen.

igår købte jeg dette glas

Nej det er ikke så stærkt man brænder tungen, men smager godt i svinekød.
Nu smører jeg stykket ind sådan

Og nu ser den sådan ud

Man kan snørre den, så der er lidt mere hold på den

Og så på med sværstykket… ligger det løst oven på

Ud på grillen ved indirekte varme ( først ca 190 grader i 1 time, og derefter ca 220 grader til sværene er som ønsket)
Min idag fik ca 1 og 40 minutter og så sådan ud.

Efter snorene var væk blev den skåret som en alm flæskesteg

Jeg havde lavet en let salat til.
Den bestod bare af fint revet spidskål, hasselnødder i flager og lidt solbær og hvide ribs fra fryseren

og sådan så min tallerken ud

Og kødet lidt tættere på ….ja pestoen gled lidt ud under udskæringen, men smagte bare godt alligevel













