Måske store ord, men dette er efter min mening, den bedste opskrift, der findes på burgerboller.
Opskriften har jeg fået lov, at oplyse her på min hjemmeside af ophavsmanden Frederik, som er en af mine venner, og uddannet bager, og så brænder han, lige som jeg, for grillningens kunst 🙂
Her er opskriften, og den er på 21 stk.
Jeg laver nu ofte kun den halve mængde, men det er op, til dig 😀
4 dl vand
1 dl mælk
2 æg (large)
100 gram gær
75 gram sukker
10 gram salt
200 gram margarine
1 kg mel.
alle ingredienser vejes af og kommes i en skål, og æltes med dejkroge i ca 10 minutter.

Når dejen er æltet skal den hvile, eller have liggetid i 20 minutter, ved stuetemperatur.
Det er her aromadannelsen og smagen udvikler sig.
Når dejen har lagt i ca 20 minutter, forarbejdes den til burgerboller.
Vej de enkelte boller af på ca 90 gram.
Det giver 21 boller.
Nu skal de hvile et lunt sted i 1½ time tildækket med et viskestykke over.
kom dem på grillen ved 210 grader i 12 minutter.

Bager du dem i ovnen, så bag dem i traditionel ovn.
Bruger du varm luft skal du sænke temperaturen ca 15 grader.

God bagelyst






Super gode