Denne agurkesalat kan fryses ned, og alligevel er agurk skiverne crunchy, når de er tøet op.
Den kan i øvrigt holde sig i årevis i fryseren.
Jeg har smagt agurkesalat ,der har ligget i fryseren i 2 år, og den var stadig, som om den var lavet dagen før.
Opskriften er følgende:
6-7 alm agurker (10 -11 skoleagurker) snittes og lægges i en saltlage af:
150 gr salt
2 l vand
her ligger de et døgn og hygger sig.
Læg gerne et låg på og lad dem stå på køkkenbordet.
Så tages de op af saltlagen og lægges i en stor sylte krukke, sammen med:
1 rød eller grøn peberfrugt skåret i strimler.
3 løg skåret i tykke skiver
Derefter laves en lage af:
1 l eddike bringes til kogepunktet.
Tages af blusset og
1 kg melis hældes i, og du rører i gryden til sukkeret er opløst.
Hælder den varme eddike lagen over agurker, peberfrugt og løg.
Stil den i køleskabet i 2-3 dage.
Tag en portion på hvad du skal bruge, den næste uge op, og fordel resten af agurkeskiver, peberfrugter og løg i passende fryse egnede beholdere.
Hæld efter med lagen der blev tilbage i syltekrukken.
Så er de klar til at komme i fryseren
God fornøjelse
Har gennem tiderne prøvet mange agurksalater, men denne er simpelthen den allerbedste jeg og min familie har smagt.
Mon du også har en opskrift på agurkesalat uden sukker? Det ville være SÅ dejligt at få “lovlig” agurkesalat 😀
Svært at give stjerner, har ikke prøvet dine agurker her endnu – men det virker lækkert (udover sukker, som jeg ikke må få så meget af 🙁 )
Jeg kom ad diverse omveje ind på din side her 🙂 fordi jeg prøvede at lede efter frysning af rå, revne agurker. Har du prøvet at rive rå agurker og lave tzatiki af dem bagefter?
Mange hilsener
Inge
Glæder mig til at prøve dem 😉
Jeg har aldrig været god til at lave agurkesalat, men den her er så fantastisk, smager pragtfuldt. Mange hilsner Bente
Super lækker agurkesalat, den bedste jeg har smagt.
kære jette,når agurkerne trækker et døgn i saltlagen ,skal de så i køleskabet eller kan de stå ved stuetemperatur?
Verdens bedste agurkesalat
Den ser lækker ud og skal prøves med Sukrin, så den også bliver diabetesvenlig 😋😋😋
Fantastisk agurkesalat, kan kun anbefale den
Det er verdens bedste agurksalat og alle i familien er glade for den
Opskriften kan varmt anbefales. Brugte rødløg, milde chili og peberfrugter samt naturligvis agurker. Lagen blev lidt sødere end forventet. Agurkerne blev skåret i lidt tykkere skiver end “normalt” Prøver at fryse ½ og putter resten på skoldede og atamon skyllede glas. Vil teste om der forskel på konsistensen og smag efter frysning.
Har lavet den af squash. Det blev fantastisk
Det kan bare noget.
Vi lavede af 20 agurker i april 22…
Har lige taget den sidste i brug.
Stadig flot i farven og knaser.
Så nu går jeg igen med endnu 2*20 agurker.
Så har vi til et arrangement og i privat fryser…
Det er de 3-4 dags arbejde værd
Det kan godt være det tager et par dage, inden agurkesalaten er færdig, men det er og bliver bare den bedste af slagsen. 5 stjerner herfra og nu laver jeg den lige igen, for (næsten) 117. gang!
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Hej
Skal saltet vaskes af efter saltlage på agurkesalaten
fantastisk opskrift og super man fryser det i lagen, når man bugner af agurker i drivhuset. TAK