Sidste år lavede jeg et forsøg på at lave olie med ramsløg smag, og det faldt heldigt ud.
Så i år har jeg igen lavet knap ½ l af disse flotte dråber
100 gram ramsløg skyllet og tørret på et viskestykke.
Mængden du ser her er dog på noget mere end 100 gram
lad endelig stænglerne blive på, dem er der også masser af smag i.
Kom bladene og ½ liter olivenolie i en foodprocessor og hak dem fint
hæld massen i en skål og lad det stå og trække i 1½ time.
Kom indholdet over i en si og lad det stå til olien er sluppet igennem, knug evt de resterende blade med en grydeske i sien, så du får yderligere mængde ud af portionen.
Og så er det klar til brug.
Det kan bruges både til marinade og til at dyppe et godt brød i.
Du kan evt tilsætte lidt salt, hvis du vil højne smagen lidt.
nb det kan holde en uges tid.
Så lav ikke for store mængder.
God fornøjelse