Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, da jeg åbnede for Go morgen tv i morges, og så Claus Holm og et par slagtere, skulle igang med at stege kalveinderlår skåret ud i skiver.
For menuen var også her kalveinderlår….. dog som steg, men selvfølgelig også lavet på grillen.
I morges blev kødet rubbet med steak rub fra Steven Raichlen, og pakket i staniol og lagt på køl til grillen var tændt.

Da det var tid at lave mad, blev nogle bagekartofler og gulerødder gjort klar sammen med lidt krydderurter fra haven og lidt løg til en omgang røsti 🙂


Nu skulle grøntsagerne rives fint, og krydderurterne hakkes, og det hele blandes godt.
På Livsstilsmessen jeg lige var forbi i lørdags fik jeg suppleret mine gode saltblandinger med denne her. Så blandingen fik 1½ tsk af denne salt.

Derefter kom jeg det i min rosenforme og efterfyldte med 1 æg pisket med 1 dl mælk


Så var det tid at få gang i grillen.
Den blev sat til indirekte varme ca 200 grader, og først kom røsti på grillen.
Imens blev 2 skiver bacon, der var over fra gårsdagens kyllingbryst pakket omkring kalveinderlåret.

Og kødet kom på grillen, da røstierne havde fået 10 minutter ud på grillen.

D a kødet havde fået knap 30 minutter havde det en kernetemperatur på 62 grader og blev taget ind og puttet i et viskestykke i 5 minutter mens røstiene blev helt færdige.


Og så var vi klar til at spise




Nu skal vi lige have en kop kaffe og så skal vi se 1. afsnit af dette års grillfeber 😀
Velbekomme












