Grill Amok.dk

Mørbrad med sauterede jordskokker, svampe og spinat.

En svine mørbrad pudses af, og man snitter en lomme på langs, fra og til ca 4 cm fra enderne.
Derefter bliver mørbraden anbragt i et fad og 1 dl portvin blev hældt over kødet så kødet kan blive marineret.
Jeg valgte denne

DSC_0553

I øvrigt en rigtig god portvin til risalamanden juleaften, altså hvis man er til portvin

DSC_0556

Mørbraden blev vendt nogle gange i de ca 16 timer jeg valgte at lade denne marinere, men mindre kan også sagtens gøre det.

Her til aften blev kamadoen tændt, og imens den blev varm, kom jeg et glas pesto i mørbradens lomme

DSC_0560

Da pesto er lidt vel flydende valgte jeg at lukke mørbraden med nogle kødpinde

DSC_0563

Nu var grillen blevet varm ( 140 grader)
Men, men ,men, mørbraden skulle lige brunes af først, så Asconagasgrillen var blevet tændt på fuld knald og mørbraden blev hurtigt brunet af på den

DSC_0567

 

mens den blev brunet af kom jeg 2 dl vand og 2 tsk oscar svinefond i fadet, hvor portvins marinaden lå, og rørte det lidt sammen.

Så snart mørbraden var brunet af, blev den pladseret i fadet med væsken, og fadet kom på grillen

DSC_0570

Nu glemte jeg at tage tid, men tror det tog ca 20 minutter inden kødet var mørt, ( kernetemperatur på 75 grader )

Mens mørbraden hyggede sig på grillen blev tilbehøret lavet i køkkenet.
Først blev der sat kartofler over, og så lavede jeg dette tilbehør:

Sauterede jordskokker,svampe og spinat
ca 200 gram skrællede jordskokker
ca 150 gram østershatte
40 g soltørrede abrikoser
100 g frisk spinat
Salt, peber

DSC_0572

 

De skrællede jordskokker skæres i tynde skiver.
Østershattene deles i mindre stykker
Abrikoserne skæres i strimler
Spinaten skylles grundigt og drypper kortvarigt af i en si.

start med at stege jordskokkerne i rigeligt fedtstof ved god varme i 5 minutter.

DSC_0578

 

Så tilsættes østershattene og du skuer lidt ned for varmen, og giver retten yderligere 5 minutter.

DSC_0579

 

Nu tilsættes abrikos strimlerne og de får et par minutter.

DSC_0580

 

Slutteligt tilsætter du spinaten og salt og peber.

DSC_0582

 

Så snart spinaten er faldet sammen er retten færdig.

DSC_0584

Så snart mørbraden var færdig i grillen blev den pakket ind i et viskestykke og væsken i fadet blev siet over i en gryde, og så kom jeg 1 dl madlavningsfløde oven i.

Det fik et opkog og blev jævnet med lidt lyst sovsejævner
og smagt til med salt og peber.

Og her er min tallerken:

DSC_0585

 

DSC_0586

 

DSC_0587

 

Mums det var guf

Velbekomme

Kategori:

Én anmeldelse

  1. Troels Femø

    Det ser sku lækkert ud Jette 😁
    Der prøver jeg snart…

    Star

Giv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

1 2 3 4 5

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.