Jeg opdagede at jeg aldrig har fået lagt en opskrift op på tigerens øje. En opskrift til grillfolket der har floreret på nettet i de sidste 5 år. Jeg har faktisk lavet den flere gange før, men aldrig fået den lagt op. Har du problemer med kolesteroltallene er dette nok ikke lige en opskrift du skal kaste dig ud i ofte. Personligt er jeg stop mæt efter 3/4 af sådan en. Så hundene hygger sig ofte med resten. Laver du den i stedet for i en ovn, så læg dem på en rist over den dybe stegeplade.
Du skal bruge følgende pr person
1 æg
3 skiver toastbrød, hvilken slags bestemmer du selv
ca 2 pakker bacon
Start med at måle omkredsen på 3 stykker af dit valgte toastbrød, så du sikrer dig din flettede bacon måtte er stor nok.
Derefter ligger du enten bagepapir eller witawrap ud på køkkenbordet og fletter dit bacon.
Her er 2 varianter af flettet bacon
1 er når stykkerne er lange nok.
Flip hver andet stykke lidt bagud og læg et stykke på.
Flip dem tilbage og vend de andre stykker bagud.
Læg nu et nyt stykke på tværs.

Fortsæt med at lægge nye stykker på den anden led til du når enden på måtten

Er dine bacon skiver kortere end det du skal bruge, kan du forlænge dem sådan
Klip x antal stykker i halv længde og placer dem i “hullerne”

Når du efterfølgende fletter dit bacon, skal du så ligge ½ stykke i enden, skiftevis i den ene og i den anden ende.

Men i dette tilfælde var 1 skive i længden nok til dagens opgave
Først ligger du et stykke toastbrød midt på dit flettede bacon

Det næste stykke laver du et rundt hul i, eks med et glas

Placer det oven på det andet stykke toast, og slå et helt æg i i midten

Placer derefter det sidste stykke toast oven på

Pak brødet forsigtigt ind

Vil du spare lidt på bacon mængden skal du ikke lave måtten så lang….bare sikre dig du KAN lukke den i enderne.

Nu skal de på grillen ved INDIREKTE varme på 200 grader i ca 30 minutter:
Ligger du dem i en bakke , så sikre dig der er masser af huller til at få fedtet til at kunne løbe af.
Der bliver i forvejen suget så meget fedt ind i toastbrødet.

Tag dem først af når baconen er ordentlig gennemstegt

Som her

Og her er så årsagen til retten har fået sit navn

Velbekomme












