Her kommer en ny opskrift på salat lavet med kogte rødbeder.
Til 2-3 personer
350 gram kogte og pillede rødbeder
½ rødløg
½ bundt forårsløg
Dressing
2 spsk god olivenolie
3 spsk god æbleeddike ( jeg bruger Meyers, den har lige det 🙂 )
½ spsk god grov sennep
1 tsk flydende honning
salt og friskkværnet peber.
Start med at vaske rødbederne, men du må ikke begynde at skære noget af.
Kom dem i en gryde med letsaltet vand, så det lige dækker.
Kog rødbederne møre. Små rødbeder tager ca 30 minutter, store op til 60 minutter.
Hæld vandet fra gryden og kom derefter iskold vand over rødbederne.
Nu kan du nemt fjerne skællen, tag et par enganghandsker på, mens du gør det, hvis du ikke vil have røde hænder.
Du kan også komme witawrap eller sølvpapir over skærebrættet, hvis du vil undgå det bliver rødt.
Skær derefter enderne af rødbederne, og lad dem køle ned ( tager ca 20 minutter)
Skær rødbederne i grove mundrette bidder
Pisk dressingen sammen og hæld den ud over salaten.
Rør det hele godt sammen og lad salaten trække ½ time.
Server den til svinekød eller som her til en portion krondyr frikadeller.