Grill Amok.dk

Lammefrikadeller med lækker smag

Efter weekendens hyggedag i Svendborg, var jeg lidt mat i sokkerne og Søren tilbød at lave en omgang biksemad mandag. Dejligt med en gemal der lige gider tage over, en gang i mellem.

Idag var jeg atter frisk på, at “lege” lidt med maden, og det kom der denne ret ud af.

DSC_0013

Ja det ser måske ikke ud af alverden, men hold da op hvor smagte det godt.
Jeg havde taget en pakke hakket lammekød op af fryseren og lavede nogle frikadeller med masser af sødme og smag.
Søren er kommet til et periode i sit liv, hvor lammekød ikke rigtig siger ham noget, men det blev der nu ændret ved i dag.
Her er listen over ingredienser jeg brugte:
400 gram hakket lammekød
1 tsk tørret koriander
1 tsk tørret spidskommen
1 dl Panko – Det er en rasp type, som er mere brødkrumme agtig, end den vi kender herhjemme fra. Jeg køber den i thaibutikkerne.
DSC_00011 æg
1 presset solo hvidløg
½ dl salat mix. Ja det lyder måske i første omgang lidt sært, men når man kan bruge det i salater kan man vel også bruge det i fars retter, tænkte jeg. Mængden af ½ dl er ca 25 gram, hvis du tæller kalorier.DSC_0004

1½ tsk maldon salt
4 blade finthakket mynte ( ikke pebermynte) – næste gang bruger jeg det dobbelte, men her skal man smage sig frem, for idag kan man få så mange forskellige mynte typer, og de kan faktisk være meget forskellige i smagsindtrykket, så man må prøve sig frem.

Kødet blev blandet grundigt med alle ingredienserne, og lagt i køleskabet og så kørte Emma og jeg i hundeskoven et par timer.
DSC_0008Hjemme igen tog jeg farsen ud af køleskabet og rullede det til 6 kugler som alle lige blev vendt i ekstra Panko.

DSC_0009Og kom dem i en folie bakke, jeg havde smurt med raps olie, og satte dem på indirekte varme i 20 minutter, ved 200 grader.
DSC_0010Næste gang skal de have 250 grader i grillen …..og så skal jeg da vist også lige have tjekket mit termometer i min nye grill. Det gør jeg altid, efter en indkøring af en ny grill. For de kan svinge mellem 10 og 20 grader, og kan de ikke kalibreres, ja så skal man bare forskyde varmen de 10 -20 grader. Og så kører det.
Det samme sker jo, når man skal tage en ny ovn i brug.
Nå det var et sidespring, men resultatet var ihvertfald, at  raspen ikke blev rigtig brun…..ikke at det betød alverden, måske mere syns mæssigt, hvis du forstår.
DSC_0011I køkkenet havde jeg lavet denne salat
DSC_0006
Den bestod af fint snittet spidskål, kogte hvedekerner (jeg køber dem forkogte), små blommetomater, kernefattig vandmelon og lidt gode oliven
Ingredienserne, undtagen oliven blev vendt i en olie/eddike marinade, der var pisket op med honning og grov sennep.

I dag fik vi gravet den 1 busk exquisa op og de havde den rigtige størrelse. Rart oven på skuffelsen over den busk Frieslander jeg gravede op for nylig.
DSC_0005Og her er så hele tallerkenen
DSC_0013 Og selvom frikadellerne så lidt blege ud.DSC_0014Så var de sprængfyldt med dejlig smag og bid, og dejligt saftige.
DSC_0016Og salaten var perfekt til kødet.DSC_0015

Velbekomme

 

Kategori:

Giv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

1 2 3 4 5

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.