I dag skulle vi have havtaske – en dejlig fisk som kommer på bordet her i huset med jævne mellemrum.
Da jeg ikke har været hjemme i den seneste tid har jeg ikke kunnet købe fisk i fiskebussen og snuppede derfor lige en pakke i Irma. På bagsiden af pakken stod dette forslag til tilberedning:
HAVTASKE FILET MED LUFTTØRRET SKINKE
2 personer
250 g havtaske portioner
pinjekerner
4 skiver lufttørret skinke
olivenolie
1 lime
hakket persille
basilikum og mynte
helbladet spinat
2 dl yoghurt naturel
1 1/2 dl ris.
Forvarm ovnen til 220 grader. Tag den optøede fisk og fjern eventuelle hinder. Krydr fileterne med salt og peber. Fordel den lufttørrede skinke og rul den om hver filet. Dryp olivenolie over og bag dem i ovnen i 15-20 min. til skinken er gylden. Risene koges færdig. Tilsæt limesaft, salt, peber og lidt olivenolie til risene. Rør basilikum, mynte, hakket persille og spinat i risene ved høj varme lige inden servering. Tag gryden af blusset når spinaten falder sammen. Retten pyntes med ristede pinjekerner og yoghurt naturel.
Jeg prøvede opskriften, og her er lidt billeder og kommentarer:
Jeg satte dem i grillen på indirekte varme og de fik 20 minutter på de anbefalede 220 grader
Mums det smagte bare rigtig godt, og er siden blevet lavet flere gange

















