I formiddags gik turen til Them.
Vi så for nylig en udsendelse af Søren Ryge om dette sted hvor fjerkræ fik lov at leve ude under store forhold, …. altså med masser af plads i det fri.
Så inden vi evt skulle købe vores fjerkræs kød derfra, fremover, ville vi da lige tjekke stedet ud, og se om det nu også forholdt sig sådan.
Så da jeg opdagede at de om søndagene i denne periode kunne tilbyde brunchbuffet, blev vi enige om at slå 2 fluer med et smæk 🙂
Vejret var rigtig smukt her i formiddag, så på vej ned mod Them, gjorde vi et stop ved Knuds sø.

Og ude i horisonten tronede himmelbjerget

Efter at have stået og nydt synet og roen tog vi videre.
Og fremme ved Gothenborg blev vi mødt af disse oplevelser på vej op til gården




Vist ingen tvivl om de dyr har den plads og meget mere, end hvad de har mange andre steder.
Da vi havde stillet bilen blev vi først mødt af den ene af deres hunde

og inde i bygningen blev vi budt velkommen af ejeren som hedder Lone ( her på et billede taget på vej ud fra gården)

Vi havde bestilt bord, så der var gjort klar tæt på vinduet .
Vi fik en præcentation af alt hun diskede op med …. i får her en række billeder












Mums hvor så det lækkert ud.
De fleste af tingene var hjennelavede, og meget velsmagende.
Her er et billede af min første tallerken

Jeg fik smagt mig igennem alle de spændende små retter og har en fået masse ideer til mine egne retter i længere tid.
Undervejs i vores brunch fik vi også snakket lidt med Lone, selvom der var fyldt ved alle borde.
Det gav lige dèt at værtinden havde tid til at være nærværende og helt sikkert med til at vi nok en anden gang ligger vejen forbi.
Efter vi havde spist os mætte gik turen videre ind i gårdbutikken.
Og der røg da både en kæmpe kylling og andet godt i kurven hjemad.
Her et par billeder fra butikken





Og lad mig slutte med et billede af en af de kalkuner der gik og pludrede nok så hyggeligt tæt på gården…. tror sådan en skal hjem i fryseren en dag de bliver slagtet

Adressen på stedet er Gothenborgvej 3 Them












