Jeg fik pludselig en vild lyst til at lave dessert .............½ time før maden skulle stå på bordet........... så det var med at være kreativ. Jeg kom i tanke om jeg havde købt ½ l fløde igår ( Søren har fridag i morgen, så han skal forkæles med citronfromage til dessert ) men det skal jeg ikke bruge al det indkøbte fløde til, så jeg tog 1 dl og lavede dette
Til 2 personer
1 dl piskefløde
50-60 gram god 70% chokolade
grofthakkede hasselnødder, og lidt syltede frugter ( jeg brugte syltede appelsinskaller jeg havde over efter Jul), men du kan også bruge tørrede frugter, som eks figner, rosiner eller dadler.
Hak chokoladen i små stykker
Kom fløden i en gryde.
Varm op til det lige begynder at boble.
Hiv gryden af varmen og kom chokolade stykkerne i.
Rør let i det til al chokoladen er smeltet.
Kom det i en skål og stil det på køl i 15 minutter.

Tag det ud af køleskabet og rør i det med en gaffel eller ske så det det bliver lidt luftigt.
Kom det i 2 glas og server hasselnødder og frugt oven på.

Velbekomme
Kategori:





