Grill Amok.dk

Bagels

Jeg så fornylig i bagedysten at de bagte bagels.
Sådan nogen havde jeg aldrig lavet, ej heller smagt, men det skulle der laves om på, så jeg gik fluks igang med, at finde en opskrift.
I Amo store bagebog 2 var en opskrift, så jeg gik glad igang.
Jeg studsede noget over den store saltmængde på 2 spsk salt til 500 gram mel, men havde i baghovedet, at dommerne i bagedysten havde sagt til flere af deltagerne, at der var for lidt salt i opskriften, så det måtte jo være rigtigt.

DSC_0097

Hold da op hvor var de salte.
Så det var en ommer.
En af mine venner, henviste mig til en anden opskrift,  og her var saltmængden det halve.
Jeg lavede lidt om på opskriften og kan se at der er punkter i opskriften, som ikke er berørt. Så jeg har derfor ingen problemer med, at skrive min version her.
For disse blev rigtig gode.
Og alt blev nøje overvåget af min nye køkkenskriver Laban.
DSC_0003
Den oprindelige finder du på Hjemmets hjemmeside under Klassiske Bagels.
Her er min.
Du skal påregne lidt over 3 timer fra start til slut på processen, så er du advaret.

Til 10 stykker
25 gram gær
3 dl vand ca 37 grader varmt
1 tsk sukker
1 spsk salt
1 spsk rapsolie
250 gram finmalet speltmel
Ca 250 gram hvedemel

2 liter vand og 100 sukker til at koge dem i.
Drys: efter hvad du har, idag blev det blå birkes og hørfrø.

Start med at komme ca 37 grader varmt vand i en skål ( altså så man kan have en hånd i vandet uden problemer)
Opløs gær og sukker i vandet og lad det stå i 30 minutter, så der skummer til sidst.
Tilsæt så salt og olie( bruger du ikke rapsolie, så sikre dig, at det er en neutral smagende en af slagsen)
Kom derefter speltmelet i og derefter gradvis hvedemelet.
Ælt det grundigt indtil dejen er glat og smidig.
Lad derefter dejen hæve 1½ time ved stuetemperatur under et fugtigt klæde.
DSC_0002
Vej dejen af i 10 lige store boller ( omkring 80 gram, men bliver en eller flere 5 gram større end andre gør nu ikke det store)
DSC_0004 DSC_0005
Tril dejstykkerne til boller, og stik en finger ned midt i bollen.
Tag nu en finger fra den anden hånd til hjælp og “tril” et stort hul, gerne større end man lige regner med, altså mindst som en 5 krones størrelse.
DSC_0007 DSC_0008
Placer dem på 2 bageplader, og lad den igen hæve under et klæde i 30 minutter.
DSC_0009 DSC_0010
Når der er gået ca 15 minutter af hævetiden, kommer du 2 liter vand og 100 gram sukker i en gryde og ligger låg på.
Så er vandet klar, når bollerne er færdige med at hæve.
Kog en ring af gangen. De skal koge 2 minutter pr ring, og kom kun en ring i af gangen, så er det til at styre.
De skal svømme rundt i toppen af gryden ellers er de ikke hævet nok.
DSC_0013
Vend dem om efter 1 minut med en hulske, så de bliver kogt på begge sider.
Så snart ringen er kogt færdig, planter du den direkte i dysset.
DSC_0012
Tag den derefter op med fingeren nede i hullet og placer den på bagepladen, og kog den næste.
Jeg bruger minuturet i komfuret, til at tage tid med, og lad dig i øvrigt ikke afskrække af ringene bliver lidt “rynkede”, når du tager dem af pladen, og placerer dem i det kogende vand.
Når den 1. plade med 5 bagels, er færdig med at koge, kommer du dem i en ca 220 grader varm traditionel ovn i ca 16 minutter.
Bag dem midt i ovnen.
Jeg fulgte først opskriften, som sagde 220 grader varmluft ovn, men det blev de godt nok lidt “hårde” i bunden af. Så hellere et par minutter mere på denne måde.
Det passer fint med, at bage den ene plade, mens man koger den næste.
DSC_0014
DSC_0015
Og her ser du resten efter lidt prøvesmagning
DSC_0019

Velbekomme og god bagelyst

Giv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

1 2 3 4 5

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.