Der findes forskellige udgaver af hindbærsnitter, og her får du min.
500 g mel +50 g ekstra mel
200 gram smør
175 gram sukker
1½ dl piskefløde
Hindbærmarmelade….. kan du skaffe bagefast marmelade er det faktisk det allerbedste.
Glasur
200 gram flormelis
2 tsk citronsaft
lidt kogende vand
Evt krymmel til pynt
Kom de 500 gram mel i røremaskinen og tilsæt smøret skåret i mindre stykker.
(Har du ikke en røremaskine, smuldrer du smøret i melet)
Når smør og mel er smuldret kommes sukkeret og fløden i.
Rør/ælt nu dejen hurtigt sammen.
Tilsæt nu de sidste 50 gram mel og rør/ælt dette ind i dejen.
Nu lægges dejen på køl i 1 time
Så skal dejen rulles ud
Har du problemer med, at rulle mørdej ud, så har jeg et tip.
Kom lidt mel på bordet, og et stykke vita wrap oven på dejen, og så ruller du dejen ud oven på wita wrappen, i bagepladens længde, og 10 cm i bredden.

Så kommer du hindbærmarmelade på dejen, og en ny dej stykke lægges oven på

sørg for at lukke kanten godt så hindbærmarmeladen ikke kommer ud.

Der kan ligge 2 på min bageplade af gangen.
Har du lige som jeg, en rest mørdej tilovers efter du har lavet et par plader hindbærsnitter, kan du rolig pakke resten ind i witawrap, og gemme nogle dage på køl.
Og måske lave en dejlig frugt eller mazarin tærte af resten

Nu skal de bages ved 200 grader i ca 20 minutter
Min bageplade kan lige nøjagtig ligge i min Ascona gaskuglegrill, og når jeg laver dem i den grill, stiller jeg tragten til indirekte grillning,.
Bager du dem i eks en primo xl. skal du huske at bruge D sten, eller pejsesten.
Er din grill med støbejerns rist, så læg en forskalning mellem rist og bageplade, og brug 2 bageplader, således du kommer kom våde aviser mellem de 2 bageplader 😉

Når de er afkølet, røres glasur af 200 gram flormelis lidt citronsaft og kogende vand, til en rimelig stiv masse. Bliver den for tynd, så kom mere flormelis i.
Smør glasuren ud på hele fladen samt evt krymmel.
Når glasuren er stivnet skæres stængerne i passende skiver













