Min svigerindes gode opskrift på Daim islagkage skal du ikke snydes for

Bund:
6 æggehvider
200 gram sukker
300 gram mandler.
Top
6 pasteruriserede æggeblommer
100 gram sukker
3 dobbelt daim eller 6 alm
6 dl piskefløde
Vi starter med bunden.
Pisk æggehviderne stive Tilsæt sukker lidt efter lidt

Pisk til massen føles sej Hak mandlerne fint

Rør de hakkede mandler i massen
Klip bagepapir til så det passer i bunden i springformen, og klip så en strimmel, der passer til kanten rundt i samme højde som springformkanten.
Smør springformen, og kom bagepapiret i bunden og pladser stykket rundt lags kanten.
Og sættes på grillen ved 150 -170 grader i ca 40 minutter på indirekte varme
Er dine grillribber af støbejern, så sørg for at lave en forskalling med enten en bagesten eller andet.
Bunden er færdig, når du med en kødnål eller strikkepind kan stikke i bunden, og der ikke sidder noget fast på nål eller pind.
Lad bunden køle af, og fjern så bagepapiret langs kanten, og sæt bunden tilbage i springformen

Nu Nu skal toppen laves
Start med at hakke de 6 daim i små stykker
kom de 6 æggeblommer og sukker i en stor skål og pisk det til det virker sejt og sukkeret er opløst
Nu tilføjes de knuste daim og rør det godt sammen

Så piskes fløden stiv Og blandes forsigtig i æggemassen

og hældes oven på den kolde mandelbund
og så skal den en tur i fryseren.
Jeg plejer at lave den aftenen før den skal serveres, og så bliver den taget ud af fryseren ca 1 time før den skal serveres, og stilles i køleskabet, til den skal serveres.
Men den kan sagtens laves flere dage før, hvis man har travlt aftenen før.
Denne er nu færdig, men skal først serveres på søndag, så den bliver i springformen og dækkes med husholdnings film, indtil den kommer ud af fryseren på søndag, og så bliver bagepapiret der stadig er i bunden også fjernet.













