Jeg skulle stege en dådyr nakke, meningen var, at det skulle steges lidt ala PP, men da kødet var tøet op måtte jeg erkende, at det kød havde jeg ikke skåret særlig pænt ud, og hvis jeg skulle lave det på den måde, skulle det snørres efter alle kunstens regler.
Så efter at have tænkt lidt, valgte jeg i stedet at hakke kødet ( der var ½ kg) med den mellemste hulskive i min kødhakkemaskine.
Et stykke hjemmerøget bacon på ca 100 gram blev også hakket med.
Så kom jeg:
-6 enebær – frisk stødte
-1 æg
-en håndfuld havregryn
-2 spsk raptor rubs (cowboy Steak rub)
-og 1 tsk med lidt top røget paprika
i skålen sammen med kød og bacon.
Rørte det godt sammen og formede kødet som en meget tyk pølse.
Svøbte det i en pakke afskåret bacon og satte det på gaskuglegrillen ved indirekte varme i 45 minutter ved 180 grader
Jeg havde købt nogle meget store champignon i en bakke i Netto og 4 af dem blev renset og stokken fjernet.
Så fyldte jeg “hullet” op med grøn pesto og lagde en lille skive af min pt ynglings ost til mad, som hedder Picobello oven på champignonerne.
De fik 25 minutter på grillen ligeledes ved 180 grader
Imens kød og svampe havde ligget på Asonagrillen og hygget sig, havde City grillen kørt ved 220 grader med en portion frosne kartoffelkroketter.
Og så snart kødet var færdigt og skulle hvile blev en gryde friske spinatblade sat over i en gryde med lidt vand
Så snart spinaten faldt sammen, blev den hevet af varmen og vandet blev hældt fra.
Spinaten blev placeret på tallerkenerne som bundt.
Let og enkel mad der bare smager rigtig godt
Velbekomme













