Ja egentlig skulle vi bare have haft alm frikadeller af flæskekød.
Men da jeg samtidig er igang med at rydde op i mit vildt kød, og havde planlagt at koge vildt ben af til fond, besluttede jeg mig om, og skar kødet af ben stykkerne og hakkede det i stedet.
Og det kom der denne opskrift ud af
700 gram frisk hakket dådyrkød
300 gram hakket svinekød
2 æg
½ dl fløde
6 stødte enebær
1 spsk Lotta Bul BBQ
1 tsk salt
½ tsk stødt sort peber
knap 1 dl havregryn
1 ds champignon i skiver
Kødet blev hakket
champignonerne blev hakket, og sammen med resten af ingredienserne hældt i skålen med kødet.
Her blev det rørt godt sammen
Farsen blev sat i køleskabet i 2 timer og så blev Ascona gaskuglegrillen tændt og den store universalpande sat på ved indirekte varme.
Frikadellerne blev formet og lagt på panden
og efter ca 20 minutter var de klar til at blive serveret:
Mums det blev guf, og nu er der en god stak deller til madpakke og frokost i denne uge
Velbekomme













