Til 4 personer
2 pakker bacon i skiver
500 gram oksekød evt ½ okse og ½ svin
kryddderi blanding
fint hakket løg
finthakket peberfrugt
revet ost
en lille slat bbq sauce eller anden lækker sauce
Husholdnings film.
Start med at brede husholdningsfilm ud på køkkenbordet, og flet så baconmåtten.
Skal du lave til mere end 4 personer fletter du en længere baconmåtte, som du forlænger på denne måde.
Husk at gøre det på begge led, så den fortsat er rektangulær i formen.
Bland 1-2 spk krydderiblanding i det hakkede oksekød og rør det godt igennem. Jeg brugte denne, men en Santa Maria blanding kan sagtens gøre det.
Læg endnu et lag husholdningsfilm på køkkenbordet og mas nu oksekødet ud på stykket.
Det er en god ide at lade oksekødet være en anelse kortere end det flettede bacon. Det gør det nemmere at samle bacon om rullen i enderne.
Strø det hakkede løg og peberfrugt ud over kødet.
Kom dernæst revet ost oven på
og til sidst lidt sauce. Jeg havde lidt woksauce tilbage fra en wokret og den blev brugt her. Men en BBQ sauce kan sandelig også bruges.
Nu skal oksekødet rulles sammen til en pølse. Det er ikke så svært, hvis du bruger husholdningsfilmen, som hjælper.
Jeg tager nu fat i husholdningsfilmen og løfter hele rullen over på den flettede baconmåtte. Her placeres den i den ene ende af måtten og måtten rulles sammen.
Skulle du være så uheldig at kødet rager ud i enderne, så du ikke helt kan pakke bacon omkring, kan du bruge et ekstra stykke bacon til at lukke enderne med.
Jeg bruger halvmåne sættet til denne ret.
Jeg lægger baconrullen i den del der har huller, og stiller det ned i den anden del, så undgår jeg, at bacon fedtet havner i grillen.
Sæt grillen til indirekte varme og styr den ind på 180 -200 grader.
Grill kødet til det når en kernetemperatur på ca 70 grader. Det tager ca 1 time.
Du kan yderligere pensle rullen med BBQ sauce de sidste 15 – 20 minutter af grilltiden, det gjorde jeg så ikke denne gang.
Lad kødet hvile i 10 minutter og skær det så ud i flotte skiver.

























Helt igennem en lækker og velsmagende ret.