Vi har prøvet opskriften på denne ret fra Skagenfood.
Og det blev så stor en succes her i huset, så retten er kommet på bordet flere gange i løbet af dette år.
Og igår blev vi enige om, at bruge det som forret til Juleaften.
Nu er det jo ikke alle der får fisk fra Skagenfood, eller har en fiskehandler rundt om hjørnet.
Men det kan sagtens lade sig gøre, at lave en look a like variation , på en nem måde.
Men lad mig lige give jer Skagenfoods opskrift først.
Den er sakset fra deres hjemmeside:
Ingredienser
dild eller basilikum
salt og peber
1 smørklat
2,5 dl fløde
citronsaft
200 g laks
jomfruhummerhaler
200 g hvid rundfisk (fx kuller, lyssej, torsk)
250 g gulerødder, squash, rød peber (eller hvad man har af grøntsager)
7,5 dl hjemmelavet fiskefond
Antal personer 4
Fremgangsmåde
Fiskesuppe: Begynd med at snitte grøntsagerne i meget fine stave. Kom fiskefonden i en gryde og bring den i kog. Tilsæt fløde og lad det småkoge i ca. 3-5 min. Tilsæt de finthakkede grøntsager og lad dem koge i ca. 1 min.
Skær fiskestykkerne i mundrette tern og pil jomfruhummerhalerne ud af skallen (den sorte streng fjernes) og læg det hele i gryden. Lad igen suppen få et opkog og lad den simre i ca. 1 min.
Smag suppen til med citronsaft, salt og peber samt hakket frisk dild eller basilikum (ønskes en kraftigere smag/fond kan man supplere med lidt hønsebouillon). Til sidst monteres suppen med en smørklat (kan udelades).
Server fiskesuppen med flutes eller andet godt brød.
Har man ikke hjemmelavet fiskefond, kan det bestilles hos fiskemanden.
Eller man kan bruge et alternativ.
Her er nogle eksempler på hvad du kan bruge i stedet:
Bruger du den sidste skal du ikke evt tilsætte hønsebouillon og beregn en pose rækker til ½ l vand.
Ellers kan du finde det i pulverform, eller som bouillon terninger.
I stedet for eks hummer kan du bruge en portion rejer.
Jeg bruger så meget, til en 4 personers opskrift
Jeg finder ofte torsk på tilbud.
Mange gange ligger sådan en portion på 400 gram.
Så ½ pakke af det og et stykke portionlaks er rigeligt til at lave en god omgang fiskesuppe.
Og som der er skrevet i opskriften bestemmer du selv hvilke grøntsager der skal i.
Her er vi pjattede med at lave en blanding af pastinak og gulerod:
Snitter du grøntsagerne, som dem jeg viser på billedet, så kog dem i 3-5 minutter, før du tilsætter fisken.
Som jeg tidligere nævnte, kan man sagtens bruge rejer i stedet for jomfruhummerhaler.
Jeg koger dog fiskestykkerne ca 2-2½ minut, da de er frisk optøede og en anelse koldere, end dem man henter lige fra køleskabet.
Men rejerne kogte jeg kun med det sidste minut
Og her et par billeder af sådan en portion:
Velbekomme











