Her er min opskrift på mørbrad uden alle mulige dikkedarer.
Fjern alle hinder og evt bimørbrad.
Læg mørbraden på et stykke staniol og gnid (rub) den med gode krydderier efter eget valg.
Pak den ind i staniolen og lad den suge kryderier en times tid.
Tænd grillen og styr den ind på 200 grader.
Læg kødet på, ved indirekte varme.
Denne fik lidt røg også ved hjælp af et par håndfulde flis.
Vælger du at røge mørbraden lidt, så kom flisen i vand i 20-30 minutter, inden du først hælder vandet fra, og placerer flisen oven på kullene. Og derefter kommer mørbradeb på grillen.
Læg låget på og giv mørbraden 25-30 minutter, til den når en kernetemperatur på 74 grader.
tag kødet af grillen og lad det trække i 10-15 minutter under et viskestykke.
Den røde ring du kan se, er der hvor kødet har fået røg
Serveret med pommes frites og grønt








