I år skal der ske ting og sager på matriklen.
Måske vi skulle se at få huset vandskuret, men nej det bliver nu heller ikke i år 🙂
Men det kommer,når der er penge til det …..en gang 🙂
Nej vi prioriterede for det første, at give mosegrisene og ukrudtet kamp til stregen, samt lette arbejdet i urtehaven for mig.
Så i starten af foråret købte vi disse samlekasser til højbede

De blev samlet på engangpaller så ukrudt og mosegrise ikke een gang mere skal genere mine grøntsager.
Så blev der bestilt muld til bedene.
Og det blev besluttet at betale ekstra for at få mulden kørt helt om til de kommende højbede.
Jeg bestilte muld fredag før Påske, så selvfølgelig kunne mulden først komme efter Påske.
Påsken kom og gik og jeg ventede og ventede og ventede.
Ringede til firmaet…. “nu skal det nok komme på mandag eller tirsdag” ………… der skete ingen ting 🙁
Op til næste weekend hang jeg igen i røret og nu skulle det nok komme i starten af næste uge.
Tirsdag hang jeg igen i røret, og talte med store bokstaver.
Næste morgen kl meget tidlig kom vognmanden så endelig

Og endelig kunne vi komme igang.

Men der lå andre ting og ventede og det satte ind med regn. Så først i lørdags kunne projektet starte……. og selvfølgelig blev Søren så lige sengeliggende hen over weekenden, så jeg måtte klare det selv.
Først klippede jeg fiberdug til, så jeg kunne dække bunden af pallerne med det.
Derefter kom jeg lidt muld i hvert hjørne, så fiberdugen kunne ligge fast.
Og så var det bare med at komme muld på.
Det gik rimelig nemt ,at fylde kasserne.
Jeg tog en gulvspand og fyldte den med muld og smed i.
Og med lange pauser i mellem, var jeg færdig omkring kl 15

Jeg har valgt at komme ca 45 cm muld i de 3 af kasserne og ca 30 cm i den 4.
Den 4 skulle fyldes med jordbær, så med en masse solsorte i haven, valgte jeg at komme mindre muld i, så jeg kan banke net over den øverste ramme og bare lige hive den af, når jeg skal plukke jordbær. 🙂
Jeg nåede også at grave jordbærplanterne, vi havde et andet sted i haven, op og plante dem i kassen….selvfølgelig hulter til bulter, men pyt, de skal nok smage godt, selv om de er blevet blandet.
Det satte ind med at regne, ganske stille, efter jeg var blevet færdig med at komme planterne i kassen, så efter, at jeg havde vandet kassen godt igennem, krydsede jeg fingre for flytningen var gået godt.
Her til morgen var jeg ….for hvilken gang …….igen ude og kikke, og jo det ser ud til de har overlevet flytningen og sætter bær i år 😛

Og en af dem er allerede begyndt at blomstre så jeg blev glad

De andre kasser blev igår sået til med frø.
Men der kommer flere ting i, end jeg allerede har sået.
2 af kasserne har jeg sået en del spinat i og her putter jeg færdige små planter i, når de er klar, så som ærter og forårsløg og meget andet.
For det kan plantes meget tættere på denne måde.

Nu har jeg kun krydderurter og rabarber stående direkte i havens muld.
Men der kommer selvfølgelig også bønner, og pumkins og kartofler, til at gro direkte på jorden.
Men de er nemme nok at holde rene.
Mens jeg gik og puslede igår, var Felix hankat meget nysgerrig inde på terrassen, og da han ikke kunne komme ud i selve haven, gav han sig til at nærstudere vores kaprifolie.

