Dette billede er af min morfar og mormor fra Sønderborg, som jeg i forbindelse med genforeningen har tænkt meget på.

Min morfar blev født i januar 1892 og min mormor i juli 1899.
Min morfar var den eneste af 3 brødre der overlevede 1. verdenskrig.
Måske mest fordi han efter at have lagt sveller til fremføring af Tykke Bertha blev sendt til Konstantinobel i 1916.
Hvor han kom hjem fra da 1. verdenskrig sluttede.
Hans storebror døde ved ved Verdun i marts 1916
og hans lillebror døde ved Pargny, Chemin des Dames i slutningen af 1917


I sommeren 1919 møder min mormor og morfar hinanden til en fest i Sønderborg, og bliver forelsket i hinanden.
Min morfar arbejdede på det tidspunkt i Sønderborg ved Amtets økonomiske kontor, og min mormor var i huset på Ankergaard i Gabøl.

Fandt dette foto af Ankergaard i Arkiv.Dk Fotograf ukendt
Foto er taget i 2000. men jeg formoder selve stuehuset også så nogenlunde sådan ud i 1919.

Efter min mormor igen er  tilbage på Ankergaard  begynder en brevveksling mellem min morfar og mormor fra 23 juli 1919 og frem til 3 juli 1920.
Hvor hun igen var tilbage i Sønderborg og min morfar og mormor blev forlovede.
Denne brevveksling skrevet på tysk … var meget heftig… ( ca 70 breve, hvoraf nogle af dem var på 12 sider), giver et unikt indblik i hvordan de 2  opfattede genforeningen, og alle de uroligheder, der var i den forbindelse:
– De franske soldater der blev indkvarteret på marinestation ( det der senere blev til Sønderborg kasserne)
– de soldater der stadig kom hjem fra krigslejre ( bla. a så langt væk som Japan )
– Uroligheder og strejker både i Sønderborg, Kiel og i København,
– De mange der græd over nu enten at være blevet dansk eller tysk.
– Samt den nølen der var med at få alt på plads, efter afstemningerne i henholdsvis zone 1 10 februar, og zone 2 ( Flensborg ) 14 marts, hvor resultatet var faldet ud, så Flensborg skulle fortsætte med at være tysk.
– Og også om hvornår zone 1 skulle vende tilbage som en del af Danmark, med dansk mønt og love,
– og en genforenings fest der blev udskudt og udskudt osv.

Min morfar forlod sin plads hos Amtets økonomiske kontor 1 november 1919 ( da de formodede det ikke ville eksistere mere, når landsdelen igen blev dansk), og startede i stedet som prokurist hos Sønderborg dampskibsselskab, hvor min oldefar var hovedaktionær.
Han havde været elev og ansat  i Dampskibsselskabet, før han blev indkaldt til militærtjeneste under 1. verdenskrig.

Her er vist det eneste af de dampskibe oldefar solgte til Sønderborg dampskibsselskab, der er tilbage, nemlig Alexandra.
Det bruges nu som turist skib i Flensborg

Min mormor forlod sin plads på Ankergaard i november 1919 og tog videre til Danmark til en ung pige i huset stilling på Østerbro i København …hos en boghandler i Lipkesgade fra 1. december 1919.

Hvor i Lipkes gade ved jeg desværre ikke, men her et billede fra 2016 af den ene ende af lipkesgade

Efter min mormor kom til København har jeg fået indblik i, hvordan hun oplevede Påskekrisen i 1920, og hendes egen tvivl med om det var bedst at blive stemt til Danmark, da hun vist var mest tysk sindet, ( Hun havde jo aldrig oplevet andet), men som hun skriver et sted: ” far siger jeg skal stemme dansk, så det gør jeg”.
Og som tusinde andre med opvækst i Zone 1 drog hun hjem for at stemme i Sønderborg den 10 februar.
Min morfar var meget dansksindet og historien er også, at da mormor og morfar blev gift i 1922 skulle morfar have sagt til mormor: ” fra nu af taler vi kun dansk”
De boede til deres død i Sønderborg.

Jeg er taknemlig for, at H.P Hansen fra Aabenraa fik opbakning af spidserne i den danske bevægelse på folkemødet i Aabenraa at gå til  regeringen med forslaget om at dele afstemningen op i 2 zoner.

Kong Christian forsøgte dog at ændre det til, at Danmark skulle gå til Danevirke ved at afsætte Sahle regeringen
Men H.P Hansens forslag blev det, der kom til at gælde.
Og selvom mange i Sønderborg, Aabenraa og Tønder hellere ville have været tyske, er grænsen nu der, hvor vi kender den.
H.P.Hansen var i mange år hadet af mange, men da han døde i 1936 fulgte mange ham på hans sidste rejse i ærbødighed.
Der kom en del gnidninger mellem de de dansk sindede og de tysk sindede i Sønderjylland, efter genforeningen, og selv i min barndom i 1950`erne, var der stadig problemer.
I dag 100 år efter lever tysk og dansksindede sønderjyder i god sameksistens,

Efterskrift
Min datter har uden at vide det før senere, fulgt i sporet af genforeningen og min mormor.
I en del år boede hun i Lipkesgade, og da jeg efter min mors død i 2013 begyndte at læse mormor og morfars breve, erfarede vi begge hun boede i samme gade, som mormor havde boet i i en periode mellem 1919 og 1920.
Da min datter så søgte til Sønderjylland i 2017, for at arbejde på biblioteket i Aabenraa, vil skæbnen, at midt i coronatiden er indgangen til biblioteket blevet flyttet, så man nu benytter samme indgang som folkehjemmet, efter man har lavet en omlægning af pladsen foran folkehjemmet ,

God Genforeningsdag