Kender du det med at vente, uden at vide hvor længe ?
Måske et lidt kryptisk spørgsmål.
Men det er det jeg gør lige nu.
Jeg ved der kommer en pakke med posten, og at den vejer godt til, så lågen står åben, så posten kan køre lige til døren.
Og jeg er parat til at hjælpe med at få pakken ud af bilen.
Men jeg skulle også gerne en tur til Randers efter en ny flaske gas til maden i aften….og have handlet lidt ind.
Jeg var tidligt hjemme fra skoven…altså hjemme kl 8, så posten ikke bare smed en seddel i postkassen.
Men det er jo fredag, så posten har jo også en masse reklamer med på ruten.
Men hvad får jeg så tiden til at gå med……INGENTING 🙁
Jeg kunne gå i haven og ordne ukrudt….men det har småregnet, så jeg ville blive våd på knæene.
Jeg kunne åbne for tv/ gå på facebook/ løse en kryds og tværs opgave, støvsuge osv
Men intet bliver det til, jeg er som lammet….ordner lidt opvask, overvejer at smøre lidt frokost, men ørene er som elefantøre, vildt blafrende i håbet om at høre postbilen komme.
Imens ligger hundene og sover
Og jeg må da vist til at få lavet noget frokost til mig selv…. mens jeg venter videre !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!