Grill Amok.dk

Gås på grillen

Gås på grillen giver en saftig steg.

Denne gås vejede 3½ kilo
Lad en evt frossen gås tø op i køleskabet.
Det tager alt efter størrelse mellem 3 og 5 dage

Start med at tage indmad og hals ud af gåsens bug.
Rens den efter inden i og fjern evt fjerstumper ( nemmest med en pincet)
Klip evt vingespidserne af.
Jeg valgte at fylde den med appelsiner og citroner.

Skær citroner i kvarte og appelsiner i ottendedele.
Hvis du som jeg vælger at bruge skallen skal de være økologiske.

Derefter blev gåsen “pudret” inden i med salt og peber og de ituskårde frugter blev lagt i.

Så blev gåsen lukket.
Jeg har nogle spiraler jeg kan lukke den med ellers kan du bruge kødnåle ( der går en del til en gås) eller sy den sammen med ren bomuldstråd.
Husk også at lukke den i halsen.
Min gås blev derefter rubbet med denne krydderi blanding, men der er frit slag. Gå efter en smag du kan lide.

Derefter blev indmad og hals lagt i en grill egnet bakke og der blev hældt vand, ved så alt var dækket.
Grillen blev tændt og styret ind på 230 grader.
Da den var klar blev gåsen lagt med ryggen nedaf på grillen.
Og en tom bakke blev sat under gåsen.

Først blev gåsen brunet af i ca 25 minutter, og derefter blev grillen sat til 160 grader INDIREKTE varme
Gåsen blev vendt om så brystet nu lå nedaf, og der kom væske i bakken under gåsen.
Samtidig med blev fadet med indmad sat ved siden af.

Efter ca 3 time blev fadet under gåsen tømt for fedt og væde ,og lagt i et andet grill egnet fad.
Gåsen blev igen vendt, så brystet kom op af.
Fadet med indmad blev fjernet , væden kan du bruge til din sovs.

Igen blev temperaturen øget til fuld skrue ( min pillegrill plejer at ramme ca 230 grader).
Og stegen fik yderligere ca 25 minutter, mens der periodisk blev hældt lidt væde over kødet.

Når temperaturen rammer 73 grader kan man roligt tage kødet af og lade det hvile i 15 minutter, mens resten af tilbehør og sovs gøres klar

Velbekomme

Giv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

1 2 3 4 5